Pressenævnet: EjendomsWatch ikke kritiseret for artikelserie om [Klager 1]-direktør

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager 1] og [Klager 2] over en række artikler bragt af EjendomsWatch, hvor de mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede primært ukorrekte oplysninger i artiklerne.

Retlig interesse

Pressenævnet fastslog, at både [Klager 1] og [Klager 2] havde retlig interesse i sagen, da de var omtalt og identificeret i mediet, og kritikken mod [Klager 2] havde en afsmittende effekt på [Klager 1]. Dette er i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 43, stk. 2. Selvom klagerne afviste at udtale sig til artiklerne, fritog det ikke EjendomsWatch for at bringe korrekt information og kontrollere oplysningernes rigtighed, jf. de presseetiske regler punkt A. 1 og A. 3.

Korrekt information

Klagerne anførte, at EjendomsWatch ukorrekt fremstillede det, som om [Klager 2] personligt finansierede depositum for lejere og solgte ejendommene direkte til investorerne. Pressenævnet fandt, at det havde været mere hensigtsmæssigt at beskrive sælgerforholdet mere præcist, herunder at salget skete via et af [Klager 2] kontrolleret selskab. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at udtale kritik, da oplysningen ikke blev anset for tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, og EjendomsWatch havde beskrevet de konkrete selskaber og deres relation til [Klager 2] i artikelserien.

Dobbeltrolle

Klagerne kritiserede brugen af mellemrubrikken ”[Klager 1]-direktør i dobbeltrolle”, som de mente var negativt ladet og uden tilstrækkeligt faktuelt grundlag i de enkelte artikler. Pressenævnet vurderede, at ”dobbeltrolle” fremstod som EjendomsWatchs vurdering af [Klager 2]s stilling som udviklingsdirektør i [Udviklingsselskabet] sideløbende med hans private ejendomsprojekter. Nævnet fandt, at formuleringen ikke overskred rammerne for redaktørens redigeringsret, da det fremgik tilstrækkeligt klart af artiklerne, hvori denne rolle bestod.

Anvendelse af bistand

Klagerne klagede over, at EjendomsWatch udelod den væsentlige oplysning, at [Udviklingsselskabet] havde en aftale med [Klager 2]s selskab om ejendomsservice mod vederlag, og at [Klager 1] således var indforstået med at stille medarbejderressourcer til rådighed for [Klager 2]s private projekter. Pressenævnet fandt, at EjendomsWatchs valg og fravalg af informationer ikke overskred rammerne for redigering. Nævnet lagde vægt på, at omtalen angik en mulig interessekonflikt, og at det korrekt var gengivet, at personer med relation til [Klager 1]-koncernen havde arbejdet for [Klager 2] på hans projekt. Nævnet bemærkede desuden, at klagerne havde fået mulighed for at kommentere kritikken, og at kommunikationschefen havde tilkendegivet, at hans svar ikke skulle offentliggøres. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik.