Pressenævnet: Afvisning af anonymisering af artikler om voldtægtsdom ikke kritisabel

Pressenævnet har behandlet en klage fra to personer, der anmodede Fyens Stiftstidende om at anonymisere eller afindeksere artikler fra 2017 om deres domme for voldtægt og medvirken til voldtægt. Klagerne, der nu er i gang med uddannelse og har afsonet deres straffe, ønskede at komme videre og oplevede, at artiklerne hindrede deres jobmuligheder og netværksdannelse, da en Google-søgning på deres navne fortsat fremhævede sagerne.

Fyens Stiftstidende afviste anmodningen med henvisning til, at det er inden for rammerne af de presseetiske regler at fastholde artiklerne, især da de omhandler en særdeles grov voldtægt. Avisen fremhævede artiklernes historiske værdi som en del af den løbende danmarkshistorie og den grundlovsbestemte ambition om åben retspleje, og mente, at værdien af et komplet artikelarkiv vejede tungere end klagernes ønske om anonymisering.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet bemærkede, at meddelelser i digitale medier ofte er tilgængelige længe efter publicering, og at tilgængeligheden af følsomme eller private oplysninger kan hindres, hvis det skønnes rimeligt, jf. Medieansvarsloven § B. 8. Nævnet understregede, at anvendelse af denne regel og muligheden for kritik kun bør ske, når der er tale om særligt belastende oplysninger.

I den konkrete sag fandt Pressenævnet, at artiklerne indeholdt personoplysninger af følsom karakter, der var særligt belastende for klagerne. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for at have afvist anmodningen om anonymisering eller afindeksering, selv fem år efter dommens afsigelse. Dette skyldtes sagens karakter og alvor.