Afvisning af klage om kønsdiskrimination i sagsbehandling vedrørende samvær med søn

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle en klage vedrørende påstået kønsdiskrimination og fejlagtig sagsbehandling i forbindelse med indklagedes håndtering af sager om klagers søn. Klageren mente at være udsat for kønsdiskriminering, partiskhed og lovovertrædelser, herunder i forbindelse med en videoafhøring af sønnen, og at indklagede havde en kønsdiskriminerende tilgang til fædre sammenlignet med mødre.

Nævnets kompetence og vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler udelukkende klager over forskelsbehandling inden for sit kompetenceområde, som fastsat i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1. Dette betyder, at nævnet kun kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af den lovgivning, det er omfattet af, og afviser klager over overtrædelse af anden lovgivning. Nævnet har således ikke kompetence til at behandle spørgsmål om sagsbehandlingsfejl i henhold til eksempelvis Forvaltningsloven eller Databeskyttelseslovgivningen, eller overtrædelse af principper om god forvaltningsskik.

Nævnet kan afvise en klage, hvis det er åbenbart, at klageren ikke kan få medhold, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2. Selvom nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter Ligestillingsloven, fandt nævnet ingen oplysninger i klagen eller de supplerende bemærkninger, der gav anledning til at formode, at klageren var blevet udsat for forskelsbehandling i strid med denne lov. På baggrund heraf kunne klageren ikke gives medhold, og klagen blev derfor afvist.