Pressenævnet: Artikel om pædofilskandale i statsstøttet radio ikke i strid med god presseskik

Pressenævnet har behandlet en klage fra en person over en artikel bragt på frihedsbrevet.dk og Facebook, med påstand om tilsidesættelse af god presseskik. Klagen vedrørte ukorrekt information og brug af en skjult lydoptagelse uden tilladelse. Pressenævnet afgjorde, at klagen over Frihedsbrevets Facebook-side ikke faldt inden for nævnets kompetence, da siden ikke er anmeldt i henhold til Medieansvarsloven § 8, stk. 1. Sagen blev derfor kun realitetsbehandlet for omtalen på frihedsbrevet.dk.

Pressenævnet vurderede, at det følger af Medieansvarsloven § 34, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik, og at nævnet træffer afgørelser om dette i henhold til Medieansvarsloven § 43, stk. 1.

Vurdering af korrekt information

Pressenævnet fandt, at Frihedsbrevets oplysninger om, at radiostationens bestyrelse dækkede over gerningsmanden og holdt hemmeligheder, fremstod som mediets vurdering med dækning i de faktiske forhold, herunder Radio- og tv-nævnets afgørelse. Der blev ikke udtalt kritik.

Vedrørende oplysningerne om bestyrelsens medlemmer og den dømtes rolle, fandt nævnet, at omtalen havde dækning i de faktiske forhold, da Radio- og tv-nævnet havde vurderet, at foreningen havde svigtet sin forpligtelse til at meddele ændringer i bestyrelsen. Nævnet udtalte ikke kritik.

Angående påstanden om besiddelse af børnepornografisk materiale og kontakt med ofrenes forældre, lagde Pressenævnet til grund, at oplysningerne om den dømtes besiddelse af børnepornografisk materiale havde dækning i byretsdommen. Hvorvidt Frihedsbrevet havde været i kontakt med forældrene, ændrede ikke ved dette. Nævnet udtalte ikke kritik.

Pressenævnet fandt også, at Frihedsbrevet havde forsøgt at kontakte den dømte person for en kommentar inden offentliggørelsen, og udtalte ingen kritik herfor.

Brug af lydoptagelse og omtale

Pressenævnet lagde til grund, at klageren var bekendt med, at hun talte med en journalist. Nævnet anser en lydoptager for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og en person, der taler med en journalist, må forvente, at samtalen optages. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere optagelsen eller gengivelsen af dele af samtalen og navne uden klagerens samtykke, da det ikke kunne lægges til grund, at der var indgået en aftale om samtykke. Nævnet udtalte ikke kritik.