Pressenævnet: Kritik af artikel om natklubben [Natklubben] ikke i strid med god presseskik

Klager indbragte en sag for Pressenævnet vedrørende en artikel bragt af Politiken den 18. januar 2023, med påstand om tilsidesættelse af god presseskik. Klager mente, at artiklen indeholdt udokumenterede påstande, der skadede både ham og hans virksomhed, en kendt københavnsk natklub.

Politiken afviste klagen og fastholdt, at artiklen levede op til god presseskik, idet emnet var af berettiget offentlig interesse, og at der var udvist tilstrækkelig kildekritik. Mediet fremhævede, at klageren havde fået rig mulighed for at imødegå kritikken, og at hans synspunkter var loyalt gengivet i artiklen, som også inkluderede en faktaboks om researchprocessen og antallet af kilder.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fastslog sin kompetence i sagen, idet det følger af Medieansvarsloven § 34, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik. Nævnet bemærkede desuden, at det er mediet og ikke den enkelte journalist, der er part i sagen, og at redaktøren eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse efter Medieansvarsloven § 49. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 43, mens spørgsmål om straffelovens bestemmelser henhører under domstolene.

Nævnet vurderede, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information, og at oplysninger bør kontrolleres så vidt muligt, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A.1. Derudover skal der udvises kritik over for nyhedskilder, især når deres udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2 og A.4. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Politikens anvendelse af anonyme kilder generelt, men understregede, at anonymitet bør give anledning til særlig opmærksomhed på at kontrollere rigtigheden af udtalelserne.

I denne sag fandt Pressenævnet, at Politiken havde gjort læserne tilstrækkeligt opmærksomme på, at kilderne var tidligere medarbejdere med potentielt kritiske og personligt farvede udsagn. Klageren havde desuden fået mulighed for at forholde sig til beskyldningerne, og hans afvisninger var gengivet i artiklen. På baggrund heraf fandt Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Politiken.