Afvisning af klage om forskelsbehandling pga. handicap ved manglende ansættelse

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke kom i betragtning til en stilling som IT-supportelev. Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen, da der ikke forelå faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., som forbyder arbejdsgivere at forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger. Nævnets kompetence til at behandle sådanne sager er fastsat i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Loven definerer direkte forskelsbehandling som ringere behandling på grund af handicap, og indirekte forskelsbehandling som en tilsyneladende neutral praksis, der stiller personer med handicap ringere, medmindre den er objektivt begrundet. Ifølge Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvis klager påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling.

I denne sag fandt nævnet ingen oplysninger, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. På baggrund af nævnets faste praksis var det derfor åbenbart, at klager ikke kunne få medhold. Klagen blev derfor afvist i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8. Nævnet bemærkede desuden, at det ikke er tillagt kompetence til at påse regler om fortrinsret for handicappede i erhverv.