Klage over forskelsbehandling pga. national oprindelse afvist grundet bevisførelse

En klage om påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med en afskedigelse er blevet afvist af Ligebehandlingsnævnet. Klageren, en skibsassistent, blev afskediget med henvisning til besætningsmæssige omlægninger, men gjorde gældende, at afskedigelsen var begrundet i national oprindelse, idet danske medarbejdere blev opsagt og angiveligt erstattet af polske medarbejdere. Klagen blev indgivet i henhold til reglerne i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v..

Nævnet afviste at behandle klagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, da en afgørelse af, om klager var blevet forskelsbehandlet, krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Dette skyldtes en væsentlig uenighed mellem parterne om de faktiske omstændigheder, herunder antallet af afskedigede medarbejdere af forskellige nationaliteter og fortolkningen af fremlagt statistisk materiale.

Klageren påstod, at der forelå direkte eller subsidiært indirekte forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Klageren henviste til, at andelen af dansk personale faldt markant mere end andelen af polsk personale, og at stillingerne blev overtaget af polske medarbejdere, hvoraf nogle havde kortere anciennitet. Indklagede bestred disse oplysninger og fremlagde egne statistikker, der viste en højere reduktion af udenlandsk arbejdskraft, og begrundede afskedigelserne med svigtende markedsforhold forstærket af COVID-19.

Nævnet fandt, at den store uenighed om det fremlagte materiale og sagens faktiske omstændigheder gjorde det umuligt at træffe en afgørelse på skriftligt grundlag. Sagen blev derfor anset for uegnet til nævnsbehandling, og en eventuel afklaring måtte ske ved domstolene.