Ligebehandlingsnævnet afviser klage om forskelsbehandling pga. nationalitet ved afskedigelse

Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle en klage om påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med en afskedigelse. Nævnet fandt, at en afgørelse af sagen krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan foregå ved nævnet. Denne afvisning er i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, som giver nævnet mulighed for at afvise sager, der kræver omfattende bevisførelse.

Klageren, en skibsassistent, blev afskediget med henvisning til besætningsmæssige omlægninger. Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen var et udtryk for forskelsbehandling, idet danske medarbejdere blev opsagt og angiveligt erstattet af polske medarbejdere. Dette ville i så fald være i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, som forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af national oprindelse.

Parterne var uenige om de faktiske omstændigheder, herunder antallet af afskedigede medarbejdere af forskellige nationaliteter og fortolkningen af det fremlagte statistiske materiale. Nævnet bemærkede, at hvis en person påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a. På grund af den store uenighed om sagens faktiske omstændigheder og behovet for at vurdere troværdigheden af det fremlagte materiale, kunne nævnet ikke træffe en afgørelse på skriftligt grundlag. Sagen må derfor i givet fald behandles ved domstolene.