Afgørelse om afvisning af klage vedrørende aldersdiskrimination i vagtinstruks

Sagen omhandler en klage over påstået indirekte aldersdiskrimination i en vagtinstruks for vagtlægekørsel. Klagerne, der er læger og fælles ejere af en lægeklinik, gjorde gældende, at vagtinstruksen diskriminerede praktiserende læger på grund af alder, idet kun praksisejere over 60 år kunne opnå aldersbestemt dispensation fra vagtforpligtelsen, mens ansatte læger først kunne fritages ved fyldte 75 år. Dette medførte, at klagerne selv måtte køre flere vagter, da deres ansatte læger ikke kunne få dispensation.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle klagen. Nævnet lagde vægt på, at en klage kun kan indbringes af den, der har retlig interesse i sagen, hvilket betyder, at klageren skal have en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag og selv være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling. I dette tilfælde vurderede nævnet, at klagerne ikke var direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på grund af deres egen alder, da de som praksisejere allerede havde adgang til dispensation efter vagtinstruksen. Det forhold, at klagerne som praksisejere skulle køre flere ture, medførte ikke, at de var direkte berørt som følge af egen alder. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 8.