Afslag på femte specialeforsøg og fristudsættelse til studerende med hjertesygdom var ikke diskrimination

Sagen handlede om, hvorvidt et universitet havde udsat en studerende med et svært hjertesvigt for ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap. Klagen vedrørte dels et afslag på et femte prøveforsøg til specialet, og dels et senere afslag på yderligere udsættelse af afleveringsfristen for dette femte forsøg.

Ligebehandlingsnævnet anerkendte, at klagerens langvarige hjertelidelse udgjorde et handicap i lovens forstand. Nævnet vurderede, at universitetets regler om antal prøveforsøg og afleveringsfrister potentielt kunne stille studerende med handicap ringere, hvilket skabte en formodning for indirekte forskelsbehandling.

Universitetets vurdering og tilpasninger

Bevisbyrden påhvilede herefter universitetet, som skulle godtgøre, at deres praksis var sagligt begrundet og nødvendig. Universitetet henviste til, at dispensationer kræver "usædvanlige forhold", og at de allerede havde foretaget en række tilpasninger for klageren:

• Tildeling af et fjerde prøveforsøg.
• Genindskrivning og tildeling af et femte prøveforsøg.
• En 14-dages udsættelse af afleveringsfristen for det femte forsøg.

Ved afslagene på yderligere dispensation lagde universitetet vægt på, at der ikke var dokumenteret en væsentlig forværring af klagerens tilstand, og at hendes udfordringer også var relateret til et arbejdspres, som ikke blev anset for et "usædvanligt forhold".

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte universitetets skøn. Da universitetet havde foretaget konkrete, individuelle vurderinger og allerede havde ydet flere rimelige tilpasninger, var der ikke tale om ulovlig forskelsbehandling. Afgørelserne var derfor ikke i strid med forbuddet mod forskelsbehandling i uddannelsessystemet, som det fremgår af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 3. Klager fik derfor ikke medhold.