Afslag på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter endt uddannelse

En ansøger, der oplevede psykiske gener efter trusler på arbejdspladsen og efterfølgende mistede sit arbejde, rejste krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Ansøgeren valgte at videreuddanne sig frem for at følge et kommunalt forløb. Nævnet tilkendte oprindeligt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste under hele uddannelsesforløbet, da dette blev anset for at være den korteste vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Nævnets afslag på yderligere erstatning

Efter endt uddannelse blev ansøgeren sygemeldt og bevilliget fleksjob, hvorefter der blev rejst krav om yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet meddelte afslag på dette krav. Afgørelsen blev truffet med henvisning til princippet om skadelidtes tabsbegrænsningspligt, som understøttes af Offererstatningsloven § 6 a. Nævnet lagde vægt på flere punkter:

• Ansøgeren havde selv valgt at tage en uddannelse i stedet for at deltage i den kommunale afklaring.
• Uddannelsen var ikke sket som led i et kommunalt revalideringsforløb.
• Det måtte anses for ansøgerens egen risiko, at videreuddannelsen ikke forbedrede mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
  Nævnet fremhævede desuden, at det allerede havde accepteret at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste under hele uddannelsens forløb.