Afslag på ægtefællesammenføring stadfæstet grundet formodning om proformaægteskab

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse til en syrisk statsborger, der søgte ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle. Afslaget blev givet, da der var bestemte grunde til at antage, at ægteskabets afgørende formål var at opnå opholdstilladelse, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 12. Ansøgeren kunne derfor ikke opnå opholdstilladelse som familiesammenført efter Udlændingeloven § 9, stk. 1.

Baggrund for afgørelsen

Nævnet lagde vægt på flere forhold i sin vurdering:

• Parret mødtes og blev viet i Sudan efter et meget kortvarigt bekendtskab, hvor de kun tilbragte syv dage sammen før vielsen. Dette blev anset for utilstrækkeligt til at opnå et sædvanligt og personligt kendskab forud for ægteskabet.
• Der var divergerende oplysninger om parrets første møde i Tyrkiet i 2015, og det var ikke dokumenteret, at ansøgeren havde været i Tyrkiet på det tidspunkt. Oplysninger om forlovelse fremkom først sent i klagesagen.
• Manglende dokumentation for kontakt via sociale medier forud for ægteskabet, begrundet med telefonudskiftning, blev ikke accepteret, da det påhviler udlændingen at meddele nødvendige oplysninger, jf. Udlændingeloven § 40, stk. 1.
• Indsendte udtalelser fra arbejdsgivere og familiemedlemmer blev ikke tillagt vægt på grund af divergerende oplysninger om ansættelsesforhold, manglende underskrifter/certificering, stave- og grammatikfejl samt mistanke om, at de var konstrueret til lejligheden.
• Den begrænsede kontakt mellem parret efter ægteskabets indgåelse, hvor de sidst så hinanden personligt i februar 2019 og kun havde tilbragt højst 11 dage sammen efter vielsen, blev også tillagt vægt.
• En aldersforskel på mere end 14 år mellem parterne indgik som et delelement i den samlede vurdering, selvom det ikke i sig selv var udslagsgivende.

På baggrund af sagens samlede omstændigheder vurderede Udlændingenævnet, at ægteskabet var indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse i Danmark. Derfor fandt nævnet heller ikke, at parret havde etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.