Afslag på forlængelse af opholdstilladelse efter Associeringsaftalen EU/Tyrkiet

Udlændingenævnet stadfæstede i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse til en tyrkisk statsborger. Ansøgeren havde oprindeligt en opholdstilladelse efter beløbsordningen, som senere blev inddraget og erstattet af en opholdstilladelse baseret på Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, specifikt Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, artikel 6, stk. 1, 3. led, jf. Udlændingeloven § 9 c, stk. 1. Denne tilladelse var gyldig frem til februar 2020.

Begrundelse for afslag

Udlændingenævnet lagde vægt på ansøgerens begrænsede beskæftigelse siden februar 2018. Det fremgik af eIndkomst, at ansøgeren i perioden fra februar 2018 til februar 2020 kun havde en lønindkomst på 36.029,65 kr. for 72,38 løntimer fra en dansk uddannelsesinstitution. Selvom der også var indberetninger fra en dansk virksomhed i 2018 og 2019, fandt nævnet, at disse ikke var tilstrækkelige til at anse ansøgeren for fortsat økonomisk aktiv som arbejdstager under hele tilladelsens gyldighedsperiode.

Nævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren havde haft ordinært arbejde med en ugentlig arbejdstid på minimum 10 til 12 timer, hvilket er betingelsen for arbejdskraftens fri bevægelighed efter EU-retten. Dette skyldtes, at:

• Den indsendte beskikkelse som censor ikke angav forventet arbejdstid.
• Lønsedler og eIndkomst-data for censorarbejdet kun godtgjorde ca. 3 timer månedligt over en toårig periode.
• Ansøgerens oplysninger om, at den reelle arbejdstid var højere end angivet på lønsedlen, ikke kunne ændre vurderingen, da et arbejdsforhold ifølge EU-Domstolen er kendetegnet ved ydelser mod vederlag.

Vurdering af rettigheder

Udlændingenævnet konkluderede, at ansøgeren hverken på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse eller på afgørelsestidspunktet opfyldte kravene til at være økonomisk aktiv som arbejdstager efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, artikel 6. Der var heller ingen oplysninger om, at ansøgerens fravær skyldtes årsager som årlig ferie, barselsorlov, arbejdsulykker, sygdom eller uforskyldt arbejdsløshed, som kunne have omfattet ansøgeren af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, artikel 6, stk. 2.

Det blev også fremhævet, at ansøgeren i januar 2018 var blevet vejledt af Udlændingestyrelsen om kravet om minimum 10 til 12 timers ugentlig beskæftigelse for at opnå rettigheder under associeringsaftalen. Da ansøgeren ikke længere anses for økonomisk aktiv som arbejdstager, har vedkommende ikke længere rettigheder i medfør af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, artikel 6, stk. 1, og Udlændingenævnet stadfæstede derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.