Command Palette

Search for a command to run...

Stadfæstelse af afslag på EU-opholdskort til udstationeret ukrainsk statsborger

Dato

1. marts 2023

Myndighed

Udlændingenævnet

Ministerium

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Sagsnummer

W20221046925

Dokument

Åbn PDF

Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2022 SIRI's afgørelse om at nægte en ukrainsk statsborger et EU-opholdskort som udstationeret. Ansøgeren havde søgt om ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 8, stk. 2, men Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for opholdsret som udstationeret tredjelandsstatsborger ikke var opfyldt.

Baggrund for afgørelsen

Ansøgeren blev anholdt i Danmark, mens han kørte en varevogn tilhørende én dansk virksomhed og bragte varer ud for en anden dansk virksomhed, uden gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Ansøgeren hævdede at være udstationeret af en polsk arbejdsgiver for at levere tjenesteydelser i Danmark.

Udlændingenævnets vurdering

Ved sin vurdering lagde Udlændingenævnet vægt på flere forhold, der talte imod en reel udstationering:

  • Der var ingen dokumentation, der forbandt ansøgerens polske arbejdsgiver med de danske virksomheder, som ansøgeren udførte arbejde for.
  • Der forelå ikke dokumentation for, at ansøgeren faktisk havde leveret tjenesteydelser fra sin polske arbejdsgiver til den angivne danske modtagervirksomhed.
  • En udstationeringsaftale mellem ansøgeren og den polske virksomhed, der specificerede arbejde og periode i Danmark, manglede.
  • En ansættelseskontrakt, der afspejlede de aftalte ansættelsesvilkår, herunder minimumsløn, manglede.
  • Registrering i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation i sig selv.
  • Der var uoverensstemmelser i de oplyste udstationeringsperioder.
  • Fremlagte udenlandske dokumenter vedrørende aftaler med andre virksomheder i Polen og Litauen blev anset for irrelevante.

På baggrund af en samlet vurdering fandt Udlændingenævnet, at det ikke var godtgjort, at ansøgeren var omfattet af EU-opholdsreglerne som udstationeret. Nævnet fandt derimod, at forholdene i sagen indikerede et misbrug af EU-reglerne om fri bevægelighed af tjenesteydelser med det formål at omgå reglerne om krav om arbejdstilladelse, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 35, stk. 1. Det blev også fastslået, at Udlændingestyrelsen havde kompetence til at vurdere udstationering i forbindelse med en udvisningsafgørelse.

Lignende afgørelser