Ekstra Bladet kritiseres for ukorrekte oplysninger og krænkelse af privatliv

Pressenævnet har behandlet en klage fra en tidligere dirigent og operachef over Ekstra Bladets dækning, der inkluderede forsidehenvisningen ”METOO-ANKLAGET OPERACHEF: SENDTE KLAM MAIL OM BRYSTVORTER” og relaterede artikler. Klageren mente, at Ekstra Bladet havde bragt ukorrekt information, undladt tilstrækkelig efterprøvelse og krænket privatlivets fred.

Pressenævnets vurdering af korrekt information

Pressenævnet, der træffer afgørelse i sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 43 og Medieansvarsloven § 34, fandt grundlag for kritik på flere punkter vedrørende Ekstra Bladets gengivelse af en mailkorrespondance. Selvom klageren og den anden part i mailen havde et personligt venskab, der også berørte professionelle emner, konkluderede nævnet, at mailen ikke udelukkende var af professionel karakter. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at have skrevet, at mailen var en del af en ”casting-situation”, da dette ikke var dokumenteret. Ligeledes blev Ekstra Bladet kritiseret for at angive, at drøftelsen skete med udgangspunkt i en ”koncertvideo” og for at beskrive klagerens kommentar som ”uopfordret”, da den forudgående mail kunne tolkes som en reference til operasangerindens bryster. Endvidere fik Ekstra Bladet kritik for at fremstille mailen som en ”anbefaling fra en fagfælle”, da den anden part ikke havde hørt sangerinden, og klageren allerede kendte hende.

Pressenævnet udtalte dog ikke kritik af Ekstra Bladets beskrivelse af mailen som en ”operafaglig drøftelse”, da begge parter er professionelle inden for opera. Nævnet fandt heller ikke grundlag for kritik af avisens generelle omtale af advokatundersøgelserne vedrørende seksuel chikane og seksualiseret miljø, da artiklerne samlet set gav læseren mulighed for at danne sig et indtryk af klagerens rolle. Ekstra Bladet blev heller ikke kritiseret for at skrive, at det var ”svært at undgå klagers seksualiserede omgangstone” eller for at omtale klageren som ”leder af Kor 2”.

Berigtigelse og kildekritik

Ekstra Bladet blev kritiseret for ikke at have berigtiget de ukorrekte oplysninger, som nævnet havde fundet grundlag for at kritisere, i overensstemmelse med de vejledende regler for god presseskik (punkt A.7). Pressenævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for manglende kildekritik, efterprøvelse eller utilstrækkelig forelæggelse, da avisen havde forelagt sagen for klageren, og hans kommentarer var medtaget i artiklerne, jf. de vejledende regler for god presseskik (punkt A.2 og A.3).

Krænkelse af privatlivets fred

Pressenævnet fandt, at offentliggørelsen af mailkorrespondancen om operasangerinden, og den kontekst den blev præsenteret i, var egnet til at krænke klagerens personlige anseelse. På trods af klagerens offentlige status og den almene interesse i afdækning af krænkende adfærd, vurderede nævnet, at indholdet af den specifikke mail primært var af privat karakter. Da der ikke var tilstrækkelig klar almen interesse til at begrunde offentliggørelsen af denne mail, og heller ikke for mailen om drabssagen, udtalte nævnet kritik af Ekstra Bladet for at krænke klagerens privatliv, jf. de vejledende regler for god presseskik (punkt B.1).

Sletning af onlineartikel

Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt særligt belastende oplysninger for klageren. Dog fandt nævnet ikke tungtvejende grunde til at pålægge Ekstra Bladet at hindre tilgængeligheden af artiklen, idet klageren har en offentlig rolle, og sagen har en vis aktualitet. Pressenævnet pålagde dog Ekstra Bladet at oprette et link til kendelsen ved starten af brødteksten i den påklagede online-artikel, hvis den fortsat er tilgængelig og ikke er ændret på de kritiserede punkter, jf. de vejledende regler for god presseskik (punkt B.8).

I medfør af Medieansvarsloven § 49 pålægges Ekstra Bladets ansvarshavende redaktør at offentliggøre Pressenævnets kendelse.