Command Palette

Search for a command to run...

Ligebehandlingsnævnet behandlede en klage vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af køn, specifikt i forbindelse med en afskedigelse under barselsorlov og efterfølgende manglende genansættelse. Nævnet, der har kompetence til at behandle sådanne sager i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og 2, fandt, at afskedigelsen ikke var i strid med loven, men at den manglende genansættelse derimod var.

Vurdering af afskedigelsen

Klager blev afskediget den 30. marts 2020 under sin barselsorlov, hvilket udløste den omvendte bevisbyrde for arbejdsgiveren i henhold til Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4. Indklagede skulle således bevise, at afskedigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i klagers barselsorlov. Nævnet lagde vægt på, at indklagede afskedigede syv ud af 16 medarbejdere på grund af arbejdsmangel som følge af COVID-19-epidemien og den usikre økonomiske situation. På baggrund heraf fandt nævnet, at indklagede havde løftet bevisbyrden, og afskedigelsen blev derfor ikke anset for at være i strid med Ligebehandlingsloven § 9, som forbyder afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov.

Vurdering af manglende genansættelse

For så vidt angår den manglende genansættelse, fandt nævnet, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hendes fravær efter barselsloven helt eller delvist var årsagen til, at hun ikke blev genansat. Dette skyldes, at klager var én ud af kun fire medarbejdere, der ikke fortsat var ansat hos indklagede pr. 28. september 2020, mens andre afskedigede medarbejdere og tidsbegrænsede ansatte fik forlænget deres ansættelser. I henhold til Ligebehandlingsloven § 16 a påhvilede det herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket. Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet denne bevisbyrde, da de ikke dokumenterede, at det ikke var muligt at tilbyde klager genansættelse i en stilling som arkitekt. Den manglende genansættelse blev derfor fundet i strid med Ligebehandlingsloven § 2, der omhandler ligebehandling ved ansættelser.

Godtgørelse

Klager blev tilkendt en godtgørelse på 50.000 kr. i henhold til Ligebehandlingsloven § 14. Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagde nævnet vægt på klagers anciennitet (over et år) og det faktum, at hun var blandt de få medarbejdere, der ikke fortsat var ansat efter afskedigelsesrunden.

Lignende afgørelser