Ulovlig forskelsbehandling pga. handicap ved krav om fjernelse af afskærmning i taxa

Ligebehandlingsnævnet behandlede en klage fra en selvstændig vognmand, der kørte taxa for et kørselskontor, om påstået forskelsbehandling på grund af handicap. Klageren, der lider af flere diagnoser, herunder hjertefejl og psoriasisgigt, som øger risikoen for infektioner, havde opsat en fysisk afskærmning i sin taxa af helbredsmæssige årsager. Kørselskontoret krævede afskærmningen fjernet med henvisning til ønsket om en ensartet vognpark og kundeklager.

Nævnet fastslog, at kørselskontoret var pligtsubjekt i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3, stk. 3, da de fastsatte bestemmelser om adgang til at udøve selvstændigt erhverv. Klagerens helbredsmæssige tilstande, der medførte en nedsat arbejdsevne, blev vurderet til at udgøre et handicap i lovens forstand.

Vurdering af forskelsbehandling

Nævnet fandt, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode indirekte forskelsbehandling. Kravet om at fjerne afskærmningen, selvom det var tilsyneladende neutralt, stillede klageren ringere på grund af hans helbred. Det påhvilede derfor kørselskontoret at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Kørselskontorets krav om ensartethed i vognparken blev anerkendt som et sagligt formål. Nævnet vurderede dog, at kørselskontoret ikke havde bevist, at midlerne til at opnå dette formål – altså kravet om nedtagning af afskærmningen – var hensigtsmæssige og nødvendige. Klageren fik derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr. i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 1. Afgørelsen blev truffet efter reglerne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet.