Afvisning af klage om etnisk og religiøs diskrimination, men frifindelse for aldersdiskrimination
Dato
29. oktober 2022
Myndighed
Ligebehandlingsnævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20221012925
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
Klager indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, religion eller tro samt alder i forbindelse med afslag på en praktikstilling.
Afvisning af klage om etnisk oprindelse og religion
Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle den del af klagen, der vedrørte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse samt religion eller tro. Dette skyldtes, at en afgørelse i denne del af sagen ville kræve bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan foretages for nævnet. Afvisningen skete i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1.
Vurdering af påstand om aldersdiskrimination
Klager, en 23-årig pædagogstuderende, fik afslag på et lønnet praktikophold på et krisecenter. Efter det telefoniske afslag bad klager om en uddybning via SMS, hvor lederen til sidst bekræftede, at klager var "for ung". På baggrund af denne SMS-korrespondance vurderede nævnet, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af alder, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.
Det påhvilede herefter den indklagede kommune at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Kommunen forklarede, at afslaget skyldtes, at klager fremstod umoden og useriøs under samtalen, og at udtrykket "for ung" i SMS'en skulle forstås som en henvisning til modenhed, ikke alder. Dette blev understøttet af lederens indledende SMS-begrundelse, som henviste til, at klager ikke var "rustet" eller "klar" til arbejdet. Nævnet fandt, at lederens bekræftelse af "for ung" var et forsøg på at afslutte korrespondancen, og at klagers brug af udtrykket "for ung" med rette kunne forstås som et spørgsmål om modenhed.
På baggrund af disse omstændigheder vurderede nævnet, at den indklagede kommune havde løftet bevisbyrden for, at klagers alder ikke indgik i beslutningen om afslag. Derfor fik klager ikke medhold i denne del af klagen. Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, som forbyder forskelsbehandling.
Lignende afgørelser