Klage om handicapdiskrimination ved jobafslag som postomdeler afvist grundet behov for bevisførelse

En mand, der er født uden venstre hånd, fik afslag på en uopfordret ansøgning om en stilling som postomdeler og klagede efterfølgende over forskelsbehandling på grund af handicap. Virksomheden begrundede afslaget med, at manden ikke var i stand til at udføre væsentlige arbejdsopgaver sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Virksomhedens begrundelse

Virksomheden anførte, at arbejdet krævede brug af begge hænder til en række opgaver, herunder:

• At skubbe og styre pakkecontainere på 200-300 kg.
• At køre både bil, cykel og scooter, hvoraf cyklen krævede betjening af to håndbremser.
• At håndtere og scanne op til 100 pakker effektivt, hvilket typisk gøres ved at holde pakken i den ene hånd og scanneren i den anden.

Klageren mente derimod, at han var i stand til at udføre arbejdet og henviste til erfaring fra et tidligere job i et supermarked, hvor han håndterede pakker og skubbede pakkebure. Han følte ikke, at virksomheden reelt undersøgte mulighederne for tilpasning under den korte ansættelsessamtale.

Nævnets vurdering og afvisning

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagerens medfødte lidelse udgør et handicap i lovens forstand, og at han havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for direkte forskelsbehandling. Sagens kerne var derfor, om virksomheden havde levet op til sin pligt til at undersøge og iværksætte hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a.

Da der var afgørende uenighed mellem parterne om forløbet af ansættelsessamtalen, og hvorvidt mulighederne for tilpasning reelt blev undersøgt, kunne nævnet ikke træffe en afgørelse. En sådan afklaring ville kræve mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket ligger uden for nævnets kompetence og må ske ved domstolene. Derfor afviste nævnet at behandle klagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1.