Politiken kritiseres for mangelfuld dækning af påtaleopgivelse i bedragerisag

Pressenævnet har behandlet en klage fra en advokat over Politikens afvisning af at bringe tilstrækkelig omtale af en påtaleopgivelse i en bedragerisag. Politiken havde i perioden fra september til november 2017 bragt en række artikler om Advokatrådets politianmeldelse mod advokaten for bedrageri i den såkaldte Irak-sag.

Sagens forløb og Politikens dækning

Advokaten blev i december 2021 frifundet, da Rigsadvokaten opgav sigtelsen mod ham for bedrageri. Advokaten anmodede herefter Politiken om at bringe omtale af påtaleopgivelsen. Politiken bragte den 16. marts 2022 en opdatering i spalten ”FEJL & FAKTA” i den trykte udgave og indsatte en note i de online artikler, der præciserede, at sigtelsen var frafaldet.

Advokaten klagede over, at denne opfølgning ikke var tilstrækkelig, og henviste til de vejledende regler for god presseskik, som foreskriver, at omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.

Politiken fastholdt sin redigeringsret og argumenterede for, at der ikke var nyhedsværdi i den fem år gamle sag, og at opdateringen var tilstrækkelig.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fandt, at Politiken var presseetisk forpligtet til at bringe omtale af påtaleopgivelsen. Nævnet vurderede, at Politikens opdatering i ”FEJL & FAKTA” og de øvrige opdateringer af de online-artikler ikke var tilstrækkelige, da omtalen af sagens afslutning ikke blev bragt som en selvstændig artikel i den løbende nyhedsstrøm. Læsere af de oprindelige artikler kunne ikke forventes at klikke ind på artiklerne igen for at blive bekendt med sagens afslutning.

Pressenævnet udtalte derfor kritik af Politiken for at have afvist at bringe tilstrækkelig omtale af påtaleopgivelsen. Pressenævnet pålagde i medfør af Medieansvarsloven § 49 den ansvarshavende redaktør af Politiken at offentliggøre kendelsen.

Derimod fandt Pressenævnet, at Politikens omtale i forhold til en skiftesag, som advokaten også ønskede omtalt, ikke kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C. 3, da der ikke var tale om en straffesag. Politikens afvisning af at omtale skiftesagens afslutning faldt inden for redaktørens redigeringsret, og nævnet udtalte derfor ikke kritik på dette punkt.