Pressenævnet: Berlingske handlede ikke i strid med god presseskik i artikel om uddannelse

Pressenævnet har behandlet en klage fra en kendt iværksætter over Berlingskes artikel ”Kendt iværksætter afsløret i ny cv-fusk: Pyntede sig med falsk bachelortitel”, bragt den 15. juni 2022. Klageren mente, at artiklens overskrift og underrubrik var faktuelt forkerte, og at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik.

Klageren anførte, at hendes offentligt tilgængelige CV og LinkedIn-profil ikke angiver en BA fra Universitet 1, og at Universitet 2 og CIRIUS havde vurderet hendes fireårige amerikanske studie som en dansk BA, hvilket kvalificerede hende til en masteruddannelse. Hun kritiserede Berlingskes brug af kilder som Wikipedia, Founderly.com og POV International, som hun mente ikke var pålidelige eller relaterede til hende.

Berlingske forsvarede artiklen med, at den ikke-eksisterende bachelorgrad var blevet fremhævet utallige steder, herunder af klageren selv i en nu slettet video fra CBS, hvor hun udtalte, at hun havde både en bachelor og en ph.d. Avisen mente, at historiens relevans var understreget af den tidligere diskussion om klagerens manglende ph.d.-grad, og at klageren var blevet forelagt oplysningerne forud for publicering.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fastslog indledningsvist sin kompetence til at afgøre sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34 og de vejledende regler for god presseskik, men bemærkede, at spørgsmål om straffeloven falder uden for nævnets område.

Vedrørende overskriftens dækning fandt nævnet, at der var tilstrækkelig dækning for artiklens overskrift og underrubrik i de faktiske forhold og brødteksten. Dette skyldtes, at klageren i en video fra 2017 udtalte, at hun havde en bachelorgrad, selvom hun ikke færdiggjorde sin bacheloruddannelse fra Universitet 1. Nævnet udtalte derfor ikke kritik på dette punkt.

Angående kildekritik bemærkede Pressenævnet, at Berlingske er ansvarlig for indholdet af artikler, der gengives fra andre medier, jf. Medieansvarsloven § 12. Selvom kilder som Wikipedia og Founderly.com ikke nødvendigvis angiver oplysninger fra den omtalte selv, og derfor kræver særlig opmærksomhed, fandt nævnet, at det klart fremgik af artiklen, hvor oplysningerne stammede fra. Dette gav læserne mulighed for at vurdere kildernes troværdighed. Pressenævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere Berlingskes kildevalg.

Afgørelsen blev truffet den 11. oktober 2022, og Pressenævnet udtalte samlet set ingen kritik af Berlingske.