Pressenævnet: Kontant-udsendelse om brugte biler ikke i strid med god presseskik

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over DR's udsendelse "Kontant: Brugte biler og brudte løfter", der blev sendt den 27. januar 2022, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klageren anførte, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og udokumenterede oplysninger, der skadede hans og hans virksomheds omdømme.

Klagerens anklager og DR's forsvar

Klageren fremhævede flere punkter, herunder:

• Faktuelle fejl og udeladelser vedrørende salget af Person B's bil, især omkring reparation af motor, påstanden om en "ny motor" og kommissionsaftalens vilkår om ansvar for skjulte fejl.
• Misvisende fremstilling af Person C's bilkøb, hvor det blev antydet, at pantet stadig var et problem under udsendelsens optagelse, selvom det angiveligt var slettet.
• Udeladelse af relevante oplysninger om Person A's bil, herunder en trafikskade, som klageren mente var årsagen til en verserende retssag.
• Udokumenterede påstande fra en tidligere ansat om falske Trustpilot-anmeldelser og salg af biler uden kundens vidende.
• DR's kontakt med finansieringsselskabet Accept Auto, som klageren mente var skadelig og irrelevant for programmet.

DR forsvarede sig med, at "Kontant" er et forbrugerprogram, der afdækker forhold af samfundsmæssig interesse, og at klagerens virksomhed havde adskillige retssager og klager. DR fastholdt, at kritikken var forelagt klageren, og hans svar var inkluderet i programmet. Mediet henviste desuden til sin redigeringsret, så længe det samlede indtryk var retvisende.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fastslog sin kompetence i sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34 og afgørelser om genmæle efter Medieansvarsloven § 43, men understregede, at spørgsmål om straffelovsovertrædelser henhører under domstolene.

Nævnet vurderede, at DR's valg og fravalg af informationer vedrørende Person B's bil, herunder detaljer om motorreparationer og påstanden om en "ny motor", lå inden for mediets redigeringsret. Det blev fremhævet, at det samlede indtryk var retvisende, da det fremgik, at bilen havde et stort olieforbrug og havde været på værksted, og at påstanden om en "ny motor" havde tilstrækkelig dækning i klagerens egen Trustpilot-svarkommentar. Ligeledes fandt nævnet, at omtalen af kommissionsaftalen og dens ansvarsfordeling var inden for redigeringsretten, da klageren havde haft mulighed for at udtale sig.

Vedrørende Person C's bilkøb fandt Pressenævnet, at DR's præsentation af forløbet, selvom pantet var slettet før udsendelsen, var inden for redigeringsretten, da det centrale var den lange ventetid på næsten fem måneder. For Person A's bil afviste nævnet også klagen, da DR's gengivelse af byretsdommen var korrekt, og klagerens synspunkter fremgik af udsendelsen, uanset om en trafikskade var udeladt.

Angående udtalelserne fra den tidligere ansatte om falske Trustpilot-anmeldelser og salg uden kundens vidende, fandt nævnet, at DR havde efterprøvet oplysningerne ved forelæggelse for klageren og ved at kontakte Trustpilot samt andre kunder. Pressenævnet fandt heller ikke, at DR's journalistiske adfærd i forbindelse med kontakt til Accept Auto var uforenelig med god presseskik.

Samlet set fandt Pressenævnet, at DR ikke havde tilsidesat god presseskik i udsendelsen.