Pressenævnet: Berettiget offentliggørelse af skjult lydoptagelse om arbejdsmiljø i NGO

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager 1] og [Klager 2] mod Altinget vedrørende offentliggørelsen af en skjult lydoptagelse i artiklen ”Lydfil afslører: Ngo-top ville installere direktør i lejlighed for at få hende væk fra medarbejderne”. Klagerne mente, at Altinget havde tilsidesat god presseskik ved at bringe optagelsen uden samtykke, idet de henviste til de vejledende regler for god presseskik, punkt B. 7. Disse regler er en del af de presseetiske retningslinjer, der bygger på principperne i Medieansvarsloven.

Klagerens argumenter

[Klager 1] og [Klager 2] anførte, at Altinget ikke kunne løfte bevisbyrden for, at den samfundsmæssige interesse klart oversteg den enkeltes krav på beskyttelse, og at dokumentationen ikke kunne skaffes på anden vis. De fremhævede, at hverken direktøren eller [Klager 2] var offentligt kendte personer, og at artiklen omhandlede forhold fra 2020, som ikke længere var aktuelle i 2022. De mente, at Altinget allerede havde adgang til relevante kilder, herunder tidligere bestyrelsesmedlemmer, og derfor ikke havde behov for at anvende en skjult optagelse.

Altingets argumenter

Altinget fastholdt, at offentliggørelsen var berettiget. De argumenterede for en klar samfundsmæssig interesse, da [Klager 1] modtager betydelig offentlig støtte, og direktøren var en offentligt kendt person. Altinget påpegede, at [Klager 1]s ledelse konsekvent havde afvist anklager om dårligt arbejdsmiljø, og at den skjulte optagelse dokumenterede, at den daværende bestyrelsesformand [Klager 2] var bekendt med problemerne og direktørens rolle. De anførte, at dokumentationen ikke kunne fremskaffes på anden vis, da [Klager 2] ikke ønskede at kommentere, og [Klager 1] forsøgte at standse historien.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet lagde til grund, at de presseetiske regler om skjulte optagelser primært er begrundet i hensynet til fysiske personers beskyttelse. Nævnet fandt, at det som udgangspunkt er betænkeligt at anvende skjulte optagelser fra tredjemand, især hvis optagelsen er strafbar. Dog vurderede nævnet, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse arbejdsmiljøproblemer i foreninger, der modtager offentlige tilskud.

Nævnet lagde vægt på, at lydoptagelsen illustrerede [Klager 2]s kendskab til arbejdsmiljøproblemerne i [Klager 1], og at omtalen af disse problemer havde aktuel samfundsmæssig interesse, især i lyset af at 22 navngivne tidligere ansatte i marts 2022 var stået frem med kritik. Pressenævnet bemærkede, at [Klager 2] fik mulighed for at kommentere indholdet inden offentliggørelsen, og at Altinget havde forsøgt at få oplysningerne bekræftet på anden vis. Det fremgik også af artiklen, at optagelsen var fra slutningen af 2020. På baggrund af en samlet vurdering fandt Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af Altinget for at offentliggøre den skjulte lydoptagelse.