Stadfæstelse af afslag på ægtefællesammenføring pga. selvforsørgelseskrav

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til en kosovansk statsborger, der søgte familiesammenføring med sin herboende ægtefælle. Afgørelsen blev truffet, da ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse som familiesammenført efter Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1.

Dette skyldtes, at referencen inden for de seneste tre år havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, hvilket betød, at betingelsen i Udlændingeloven § 9, stk. 5 ikke var opfyldt. Nævnet lagde vægt på oplysninger fra eIndkomst, der viste, at referencen senest i maj 2019 havde modtaget kontanthjælp udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik § 25.

Udlændingenævnet fandt ikke, at der var oplyst om særlige grunde til at fravige selvforsørgelseskravet. Der blev heller ikke fundet personlige eller helbredsmæssige forhold, der ville forhindre familien i at udrejse og udøve familielivet i Kosovo, hvor de er statsborgere og taler sproget.

Selvom parret havde et fællesbarn født i september 2021, som i februar 2022 fik opholdstilladelse i Danmark, vurderede nævnet, at barnet ikke havde opnået en selvstændig tilknytning til Danmark. Dette skyldes, at børn ifølge fast praksis først efter 6-7 års fast lovligt ophold og tilknytning til institution eller skole anses for at have opnået en sådan tilknytning, der kan føre til fravigelse af kravet.

Nævnet henviste desuden til, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 ikke indebærer en generel ret til familiesammenføring, da den ikke giver familier ret til at vælge, i hvilket land familielivet skal udøves. På baggrund heraf og fraværet af ganske særlige grunde vurderede Udlændingenævnet, at afslaget ikke var uproportionalt eller i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK.