Ulovlig forskelsbehandling pga. handicap ved afslag på juriststilling efter fremlæggelse af helbredsoplysninger

Klageren oplevede forskelsbehandling på grund af handicap, da hun fik afslag på en stilling som jurist hos indklagede. Ligebehandlingsnævnet fandt, at afslaget var i strid med lovgivningen, og tilkendte klageren en godtgørelse på 40.000 kr.

Klageren søgte en juriststilling i maj 2020 og deltog i to jobsamtaler. Efter den anden samtale blev hun telefonisk tilbudt jobbet, hvilket hun accepterede. I forbindelse med ansættelsen oplyste klageren, at hun lider af en kronisk sygdom, der kræver hospitalsbehandling et par gange om måneden. Kort efter modtog klageren en mail fra indklagede, der meddelte, at stillingen ikke længere ville blive besat grundet ændrede strategiske, ressourcemæssige og økonomiske årsager. Klageren blev også telefonisk oplyst, at der ikke ville blive opslået yderligere stillinger på området i "en rum tid". Dog opslog indklagede kort tid efter et nyt stillingsopslag for jurister til samme sagsområde.

Nævnets vurdering af handicap og forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.. Nævnet vurderede, at klagerens medfødte alvorlige blodmangel, der medfører behov for blodtransfusion hver tredje uge og dermed tilbagevendende fravær, udgør et handicap i lovens forstand. Dette skyldes, at lidelsen medfører langvarige funktionsbegrænsninger, der hindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Klageren påviste faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte forskelsbehandling. Dette omfattede:

• Afslaget kom kort tid efter, at klageren havde oplyst om sin kroniske lidelse og det medfølgende fravær.
• Indklagedes begrundelse for afslaget (ændrede driftsmæssige forhold og at stillingen ikke ville blive besat) blev modbevist af, at de kort tid efter opslog flere juriststillinger til samme sagsområde.

På baggrund heraf påhvilede det indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.

Indklagede havde kendskab til klagerens handicap på tidspunktet for afslaget. Nævnet fandt, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket. Indklagede havde hverken redegjort for, hvorfor stillingen blev genopslået kort efter, eller undersøgt mulighederne for rimelige tilpasningsforanstaltninger, herunder anvendelse af klagerens § 56-aftale, som krævet efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a.

Godtgørelse

Klageren fik medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse på 40.000 kr. Beløbet blev fastsat ud fra praksis og sagens omstændigheder, herunder at afslaget blev givet sent i ansættelsesprocessen, hvor klageren havde deltaget i flere samtalerunder. Godtgørelsen blev tilkendt i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 1. Sagen blev behandlet af Ligebehandlingsnævnet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.