Ligebehandlingsnævnet afviser sag om kønsdiskrimination i pensionsordning

Klageren, en kvinde, indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet vedrørende påstået kønsbetinget forskelsbehandling i forbindelse med hendes pensionsydelse fra Lægernes Pension. Klageren, der blev medlem før den 1. juli 1999, modtager årlige pensionsydelser, der er forskellige fra mandlige kollegers, primært på grund af anvendelsen af kønsbaserede aktuarmæssige faktorer, herunder en højere forventet levetid for kvinder.

Klagerens påstand

Klageren gjorde gældende, at hun var udsat for direkte forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 8, stk. 1. Hun anførte, at den snævre undtagelse i Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 8, stk. 2 ikke gav hjemmel til en så vidtgående ordning med kønsopdelte pensioner, og at forudsætningerne for at opretholde denne ordning var svigtet. Klageren henviste til EU-Domstolens retspraksis, herunder Test-Achats-sagen (C-236/09) og X-sagen (C-318/13), som støtte for, at kønsbaserede aktuarmæssige faktorer er i strid med ligebehandlingsprincippet.

Indklagedes bemærkninger

Indklagede fastholdt, at pensionsordningen var i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 8, stk. 2, som er en korrekt implementering af relevante EU-direktiver. De argumenterede for, at der var tale om en bidragsdefineret ordning, hvor lige store bidrag pr. medlem skulle føre til lige store samlede ydelser, og at forskellen i årlig ydelse skyldtes objektive aktuarmæssige beregninger baseret på kvinders længere levetid. Indklagede påpegede desuden, at en omlægning til unisex-grundlag for allerede optagne medlemmer ville have været økonomisk umulig.

Ligebehandlingsnævnets konklusion

Nævnet konstaterede, at parterne var uenige om væsentlige spørgsmål vedrørende både det EU-retlige grundlag (traktaten, direktiver og EU-Domstolens afgørelser) og anvendelsen af national ret i forhold til EU-Domstolens praksis. På grund af de komplekse EU-retlige spørgsmål, som sagen gav anledning til, og den potentielle nødvendighed af en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, fandt nævnet, at sagen ikke var egnet til behandling. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1.