Afvisning af klage: Manglende sammenhæng mellem handicap og opsagt telefonabonnement

Ligebehandlingsnævnet har afvist en klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap, idet nævnet ikke fandt, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet forskelsbehandlet.

Sagens baggrund

Klager, der er født blind, havde et telefonabonnement hos et teleselskab. Over en længere periode blev der foretaget et usædvanligt stort antal opkald til udlandet, herunder udenlandske alarmcentraler, fra klagers telefonnumre. Teleselskabet gav klager flere advarsler og tilkendegav, at de ville opkræve gebyrer ved yderligere overtrædelser. Efter fortsat "excessive dialing" opsagde teleselskabet klagers abonnement og afviste at tegne et nyt.

Parternes argumenter

Klager gjorde gældende, at opsigelsen og afvisningen af et nyt abonnement var udtryk for forskelsbehandling på grund af hans handicap. Han forklarede, at opkaldene skyldtes en defekt på hans blindevenlige analoge telefon, og at han ikke selv havde foretaget fejlopkaldene. Han mente, at teleselskabet tilsidesatte hans forklaring og behandlede ham som en besværlig kunde på grund af hans handicap.

Teleselskabet bestred forskelsbehandling og henviste til, at opsigelsen skete i henhold til deres vilkår om misbrug af tjenesten, da misbruget fortsatte. De oplyste, at opkaldene medførte alarmer hos deres internationale partnere og skabte unødvendigt arbejde. Teleselskabet anførte, at det ikke teknisk kunne lade sig gøre, at en defekt telefon foretog opkald i det omfang, og at klager tidligere havde indrømmet at have foretaget opkaldene.

Nævnets vurdering og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter Handicapdiskriminationsloven § 2. Nævnet vurderede, at klager, som er født blind, har et handicap omfattet af loven. Begrebet "handicap" fortolkes i overensstemmelse med forskelsbehandlingsloven og EU-Domstolens samt Højesterets praksis, og omfatter langvarige begrænsninger, der hindrer en person i at fungere på lige vilkår med andre.

Nævnet lagde til grund, at teleselskabet opsagde klagers abonnement og afviste at tegne et nyt på grund af de utallige telefonopkald til udlandet. Ifølge Handicapdiskriminationsloven § 10 påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling, hvis klager påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling. Nævnet fandt dog ikke, at der var godtgjort en sammenhæng mellem klagers synshandicap og de mange udlandsopkald. Der var heller ikke andre oplysninger, der tydede på forskelsbehandling på grund af handicap. På den baggrund afviste Ligebehandlingsnævnet at behandle klagen i henhold til Lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2, da det var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold.