Command Palette

Search for a command to run...

Ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap ved afslag på stilling som lastbilchauffør

En døv ansøger klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap, efter at have fået afslag på en stilling som lastbilchauffør. Indklagede, en cateringvirksomhed, aflyste oprindeligt en jobsamtale med klager med henvisning til, at de ikke havde systemer til at håndtere kommunikation via tegnsprog og skrift. Selvom samtalen senere blev genindkaldt og afholdt, fik klager efterfølgende afslag på stillingen.

Nævnets vurdering af handicap og forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet behandler sager om forskelsbehandling efter Forskelsbehandlingsloven. Nævnet fastslog, at klager, som er født døv, har et handicap i lovens forstand, da det medfører langvarige funktionsbegrænsninger, der hindrer fuld deltagelse i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Nævnet vurderede, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af handicap, jf. Forskelsbehandlingsloven § 7 a. Dette skyldtes især den indledende aflysning af jobsamtalen, som direkte henviste til klagers hørehandicap. Det påhvilede herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.

Indklagede havde ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, og havde ikke undersøgt mulighederne for rimelige tilpasninger, som krævet efter Forskelsbehandlingsloven § 2 a. En arbejdsgiver skal træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, medmindre det pålægger en uforholdsmæssig stor byrde. Nævnet lagde vægt på, at indklagede ikke forud for afslaget havde undersøgt, om klager med rimelige tilpasninger (f.eks. hjælpemidler) kunne varetage stillingen.

Konklusion og godtgørelse

På baggrund heraf fandt nævnet, at indklagede havde handlet i strid med Forskelsbehandlingsloven § 2 ved at forskelsbehandle klager. Klager fik derfor medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet tilkendte klager en godtgørelse på 25.000 kr. efter Forskelsbehandlingsloven § 7, stk. 1, med procesrente fra klagens modtagelse.

Lignende afgørelser