Ligebehandlingsnævnet afviser klage om manglende tilgængelighed ved telefonisk henvendelse

En ordblind klager indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af handicap, idet et ministerium bad ham om at rette skriftlig henvendelse i stedet for at behandle hans telefoniske forespørgsel. Ministeriet oplyste, at anmodningen om skriftlig henvendelse skyldtes gentagne, uspecifikke henvendelser og klagers sprogbrug, ikke en generel praksis.

Nævnets afgørelse og begrundelse

Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen. Nævnet fastslog, at Handicapdiskriminationsloven § 2 ikke pålægger en pligt til tilgængelighed, herunder adgang til kommunikation via telefonisk henvendelse. Forarbejderne til loven indikerer, at yderligere krav til tilgængelighed skal behandles under anden lovgivning og af de relevante sektorspecifikke klageinstanser. Da klagen vedrørte tilgængelighed, fandt nævnet, at sagen faldt uden for dets kompetence, som defineret i Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.