JydskeVestkysten frikendes i klage over artikler om ejendomme i forfald

Klager A og B indgav en klage til Pressenævnet over JydskeVestkystens artikler om deres forfaldne ejendomme, herunder deres private bolig. De mente, at avisen havde tilsidesat god presseskik ved at udelade væsentlige oplysninger, undlade anonymisering og bringe billeder af deres private hjem.

Klagerens anklager og avisens forsvar

Klagerne anførte, at de ikke var blevet informeret om, at deres samtale med journalisten var et interview, og at de ikke fik tilstrækkelig tid til at gennemgå og kommentere artiklerne, som desuden afveg fra det oprindelige udkast. De hævdede også, at avisen bevidst udelod information om kommunens og politiets indgreb i en af deres ejendomme og fejlciterede en kilde. Endvidere mente de, at deres ret til privatliv var krænket, da deres navne og private adresse blev offentliggjort, og billeder af deres hjem og biler blev bragt.

JydskeVestkysten fastholdt, at artiklerne havde samfundsmæssig relevans, da de omhandlede ejendomme, der var til gene for naboerne. Avisen oplyste, at journalisten havde præsenteret sig som journalist, og at klagerne havde fået rigelig mulighed for at kommentere artiklerne, hvorpå faktuelle fejl blev rettet, og deres synspunkter blev inkluderet. Avisen afviste at anonymisere klagerne, da der ikke var indgået en aftale herom, og da ejendomsoplysningerne var offentligt tilgængelige. Billederne af ejendommene var taget fra offentlig vej.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten. Nævnet lagde til grund, at journalisten havde præsenteret sig, og at klagerne måtte forvente, at deres udtalelser ville blive brugt i en journalistisk artikel. Selvom forelæggelsespligten ikke indebærer en ret for den omtalte til at få artiklen eller citater til godkendelse, medmindre det er aftalt, fandt nævnet, at klagerne havde haft tilstrækkelig tid til at kommentere udkastet.

Med hensyn til udeladelse af oplysninger om kommunens og politiets indgreb, fastslog Pressenævnet, at mediets valg og fravalg af informationer ligger inden for redigeringsretten, så længe klagernes synspunkter loyalt er gengivet. Dette er i overensstemmelse med Medieansvarsloven § A.1 og Medieansvarsloven § A.3, som omhandler korrekt og hurtig information samt kontrol af oplysninger.

Vedrørende klagen over fejlcitering af en kilde, bemærkede nævnet, at kilden havde haft artiklerne til gennemsyn og ikke havde fremsat bemærkninger over for avisen.

Angående privatlivets fred og anonymitet fandt Pressenævnet, at der ikke var indgået en aftale om anonymitet, og at klagerne ikke havde afvist at medvirke. Da ejendomsoplysninger er offentligt tilgængelige, fandt nævnet ikke, at avisen havde tilsidesat god presseskik ved at bringe klagernes navne. Dette vurderes i lyset af Medieansvarsloven § B.1, som omhandler beskyttelse af privatlivets fred og personlig anseelse, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Endelig fandt nævnet, at billederne af klagernes ejendom, taget fra offentlig vej, ikke indebar en krænkelse af privatlivet, og at omtalen af parrets økonomiske situation fremstod som JydskeVestkystens subjektive vurdering.

Pressenævnet udtalte samlet set ikke kritik af JydskeVestkysten.