Afgørelse om påstået forskelsbehandling pga. handicap ved foretræde for folketingsudvalg

Klager påstod forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med foretræde for et folketingsudvalg. Klager, der er ordblind, oplevede vanskeligheder med at huske spørgsmål, da han ikke kunne skrive dem ned under foretrædet, og mente, at Folketinget burde have en forretningsgang, der sikrer lige vilkår for personer med handicap.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet i henhold til Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1. Sagen er behandlet efter Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Vurdering af forskelsbehandling

Begrebet ”handicap” fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis, med udgangspunkt i Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Direkte forskelsbehandling foreligger, når en person på grund af handicap behandles ringere end andre i en tilsvarende situation. Indirekte forskelsbehandling opstår, hvis en tilsyneladende neutral praksis stiller personer med handicap ringere.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling, jf. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10.

Nævnet vurderede, at klagers oplysninger ikke gav anledning til at formode, at han på grund af sit handicap havde været udsat for en ringere behandling i forbindelse med foretræde for udvalget. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.