Afslag på 50% forlænget eksamenstid ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

En farmacistuderende med en amputeret hånd og deraf følgende kroniske smerter i den modsatte arm klagede over, at universitetet ikke ville bevilge hende mere end 25 % ekstra tid til eksamen. Klageren argumenterede for, at hendes handicap krævede 50 % ekstra tid for at kunne gennemføre eksaminerne på lige vilkår med andre studerende, da 25 % ikke var tilstrækkeligt og medførte yderligere smerter og overbelastning. Universitetet havde oprindeligt bevilget 25 % ekstra tid, men afviste yderligere forlængelse med den begrundelse, at det ville ændre prøvens faglige niveau i strid med Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser § 7.

Nævnets vurdering af handicap og forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet, som behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter Forskelsbehandlingsloven, vurderede, at klageren havde et handicap i lovens forstand, da hendes langvarige funktionsnedsættelse begrænsede hendes mulighed for at deltage i studiet på lige vilkår. Nævnet fandt, at universitetets krav om ens tidsmæssige vilkår for eksamen potentielt kunne stille studerende med handicap ringere, hvilket gav anledning til at formode indirekte forskelsbehandling.

Det påhvilede herefter universitetet at bevise, at praksissen var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne var hensigtsmæssige og nødvendige. Selvom Forskelsbehandlingsloven § 2a om tilpasningsforpligtelse primært gælder for arbejdsgivere, anerkendte nævnet, at offentlige institutioner har en bredere forpligtelse til at sikre ligebehandling baseret på EU-retlige forpligtelser, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Handicapkonvention.

Universitetet begrundede sin praksis med at opretholde prøvens niveau og uddannelsens kvalitet, hvilket nævnet anerkendte som et sagligt formål. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte universitetets skøn om, at en forlængelse ud over 25 % ville forringe det faglige niveau. Derfor konkluderede nævnet, at universitetet havde udfoldet rimelige bestræbelser på at sikre klageren ligebehandling henset til hendes handicap, og klageren fik ikke medhold i sin klage.