Udlændingenævnet tillader tidsubegrænset ophold på trods af modtaget offentlig hjælp

Udlændingenævnet omgjorde i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en statsborger fra Kosovo. Udlændingestyrelsen havde tidligere afvist ansøgningen, da ansøgeren ikke opfyldte kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp i de seneste fire år, jf. Udlændingeloven § 11, stk. 3, nr. 5. Ansøgeren havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik fra juni 2010 til august 2020 og blev tilkendt førtidspension fra september 2020.

Udlændingenævnets vurdering

Udlændingenævnet lagde til grund, at ansøgeren lider af kronisk PTSD af svær grad, hvilket er et handicap omfattet af FN’s Handicapkonvention. Det blev antaget, at ansøgeren indrejste i Danmark med sin sygdom, efter at have fået humanitær opholdstilladelse i april 2010 efter Udlændingeloven § 9 b, stk. 1.

Nævnet henviste til Udlændingeloven § 11, stk. 17, som fastslår, at tidsubegrænset opholdstilladelse kan gives, selvom visse betingelser ikke er opfyldt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det. Efter en konkret og individuel vurdering fandt Udlændingenævnet, at en håndhævelse af kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp ville udgøre indirekte forskelsbehandling i strid med artikel 5 i FN’s Handicapkonvention. Dette skyldtes den uforholdsmæssigt lange periode, ansøgeren med sit handicap ville skulle vente på en tidsubegrænset opholdstilladelse sammenlignet med en person uden handicap.

På baggrund af dette ændrede Udlændingenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse og fandt, at kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp ikke bør kræves opfyldt i denne sag.