Ophør af opholdsret for EU-borger grundet manglende beskæftigelse

Udlændingenævnet stadfæstede i april 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om ophør af opholdsret for en ungarsk statsborger som arbejdstager efter EU-reglerne. Nævnet fandt, at klagerens ret til ophold som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 5, stk. 1 var ophørt på tidspunktet for SIRI's afgørelse, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 29, stk. 1.

Sagens omstændigheder og vurdering af arbejdstagerstatus

Klageren indrejste i Danmark i december 2016 og opnåede opholdsret som arbejdstager. Siden april 2021 har klageren dog arbejdet mindre end 10-12 timer om ugen, med sporadiske arbejdstimer varierende fra 7,5 til 26,75 timer om måneden, og med måneder helt uden løntimer. Fra marts 2021 har klageren desuden modtaget kontanthjælp.

Udlændingenævnet lagde vægt på, at klagerens ansættelseskontrakt fra august 2017 ikke indeholdt sædvanlige ansættelsesvilkår for det danske arbejdsmarked. Kontrakten forpligtede ikke klageren til at tage et bestemt antal vagter, og arbejdsgiveren var ikke forpligtet til at tilbyde arbejde. Derudover var der ingen løn under sygdom, barsel eller andet fravær, og ingen opsigelsesvarsel. Dette indikerer en marginal og løs tilknytning til arbejdsgiveren.

Bevarelse af arbejdstagerstatus og særligt belastende omstændigheder

Nævnet vurderede, at klageren ikke opfyldte betingelserne for bevarelse af sin arbejdstagerstatus, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 5, stk. 2, da der ikke var dokumentation for uforskyldt arbejdsløshed. Klageren havde fortsat arbejdet i et begrænset omfang, og der var ingen oplysninger om, at arbejdsgiveren ikke længere kunne tilbyde vagter.

Endelig vurderede Udlændingenævnet, at ophør af klagerens opholdsret ikke ville virke særligt belastende for klageren, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 37. Dette blev begrundet med, at klageren kun havde opholdt sig i Danmark i 6 år og 4 måneder og kun været tilknyttet det danske arbejdsmarked i ca. 3 år og 3 måneder. Der var heller ikke fremlagt oplysninger om helbredsmæssige, personlige eller familiemæssige forhold, der kunne gøre ophøret særligt belastende. Nævnet bemærkede desuden, at klageren var udvist af Danmark ved dom i maj 2021, en afgørelse der dog var anket og fortsat verserede.