Pressenævnet kritiserer Kristeligt Dagblad for manglende anonymisering/afindeksering af artikel

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over Kristeligt Dagblads afvisning af at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen "Sygeplejerske forsøgte at dræbe patient" fra 2005, idet hun mente, at dette tilsidesatte god presseskik. Artiklen omhandlede en 36-årig sygeplejerske, der blev idømt otte års fængsel for drabsforsøg og bedrageri mod en ældre patient.

Sagens forløb og klagerens argumenter

Pressenævnet havde oprindeligt udtalt kritik i oktober 2021, men genoptog sagen i marts 2022 efter nye oplysninger fra Danske Medier om de tekniske muligheder for afindeksering. Klageren argumenterede for, at artiklen krænker hendes og hendes børns privatliv, da den let kan findes ved søgning på hendes tidligere efternavn, som nu er hendes børns efternavn. Hun fremhævede, at andre medier som Ekstra Bladet, B.T., Politiken og Berlingske havde imødekommet lignende anmodninger ved enten at anonymisere eller afindeksere deres artikler om sagen. Klageren afviste Kristeligt Dagblads påstande om tekniske begrænsninger ved afindeksering.

Kristeligt Dagblads synspunkter

Kristeligt Dagblad afviste anmodningen med henvisning til offentlighedens interesse i en så alvorlig forbrydelse, uanset at oplysningerne er følsomme for den dømte. Mediet henviste til de vejledende regler for god presseskik punkt B.8, som giver medierne et skøn, og argumenterede for, at en dom på otte års fængsel for drabsforsøg er af blivende offentlig relevans. De påpegede også, at klageren har skiftet navn, hvilket allerede mindsker identificerbarheden, og at artiklen er en nøgtern retsreportage. Kristeligt Dagblad fastholdt, at andre mediers beslutninger ikke er bindende for deres eget redaktionelle skøn.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet vurderede sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik punkt B.8, som omhandler muligheden for at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger. Nævnet anerkendte, at artiklen indeholder personoplysninger af følsom og særligt belastende karakter.

Et flertal af nævnsmedlemmerne (Jesper Rothe, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen) fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere Kristeligt Dagblad for at afvise sletning af artiklen på grund af sagens alvor og klare offentlige interesse. Flertallet udtalte dog kritik af Kristeligt Dagblad for ikke at have imødekommet klagerens anmodning om enten anonymisering af hendes tidligere navn eller afindeksering af artiklen. Dette blev begrundet med, at der var gået 16 år siden dommen, at klageren ikke var en offentlig person eller indtog en fremtrædende stilling, og at hun ikke længere måtte arbejde som sygeplejerske.

Et mindretal (Anja Lundberg Andersen) mente, at der ikke var grundlag for kritik, idet sagens karakter, alvor og den fortsatte offentlige interesse vejede tungere, især da forbrydelserne blev begået i en betroet stilling, og klageren havde skiftet efternavn.

Da klageren ikke ønskede kendelsen offentliggjort, pålagde nævnet ikke Kristeligt Dagblad at offentliggøre kritikken i medfør af Medieansvarsloven § 49.