Pressenævnet kritiserer DR for ikke at anonymisere eller afindeksere artikel om drabsforsøg

Pressenævnet behandlede en klage fra en sygeplejerske over DR's afvisning af at slette, anonymisere eller afindeksere en artikel fra 2005 med titlen "Sygeplejerske dømt for drabsforsøg". Artiklen omhandlede en dom på otte års fængsel for at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og forsøgt at dræbe hende ved ildspåsættelse i forbindelse med sit hverv som sygeplejerske. Sagen blev genoptaget efter nye oplysninger om den tekniske virkning af afindeksering.

Klageren argumenterede for, at artiklen krænker hendes og hendes børns ret til privatlivets fred, da den let kan søges frem og potentielt skade børnenes fremtidige sociale relationer. Hun påpegede, at hun ikke er en offentlig person, og at andre medier (Ekstra Bladet, B.T., Politiken og Berlingske) havde imødekommet hendes anmodning om anonymisering eller afindeksering af lignende artikler.

DR fastholdt, at artiklen fortsat har væsentlig offentlig interesse på grund af forbrydelsens alvor og karakter, herunder misbrug af en betroet stilling og frakendelse af retten til at udøve erhvervet som sygeplejerske. DR anførte, at klageren har skiftet efternavn, hvilket allerede vanskeliggør identifikation, og at hensynet til klagerens børn falder uden for anvendelsesområdet af de presseetiske regler, da børnene ikke er omtalt i artiklen. DR bestred desuden klagerens opfattelse af afindekseringens tekniske virkning og argumenterede for, at en redaktørs skøn er selvstændigt og ikke påvirkes af andre mediers beslutninger.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet lagde til grund, at artiklen indeholder personoplysninger af følsom og særligt belastende karakter. Et flertal i nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at udtale kritik af DR for at afvise sletning af artiklen, da sagens karakter og alvor er af klar offentlig interesse. Imidlertid udtalte flertallet kritik af DR for ikke at have imødekommet klagerens anmodning om anonymisering af hendes tidligere navn i artiklen eller afindeksering af artiklen på søgemaskiner og dr.dk. Dette blev begrundet med:

• At der er gået 16 år siden dommen.
• At klageren ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet.
• At hun ikke er en offentlig person.
• At hun siden dommen ikke har måttet arbejde som sygeplejerske.

Et mindretal fandt ikke grundlag for kritik, idet artiklen kun indeholder én enkelt følsom oplysning udover selve det strafbare forhold, og at hverken artiklens alder eller indhold retfærdiggør at afskære offentligheden adgang til oplysningerne. Mindretallet bemærkede også, at klageren kunne anmode søgemaskiner om at fjerne artiklen ved søgning på hendes tidligere navn.

Kendelsen blev afsagt efter flertallets indstilling. Da klageren ikke ønskede kendelsen offentliggjort i DR, pålagde nævnet ikke den ansvarshavende redaktør at offentliggøre kritikken i medfør af Medieansvarsloven § 49.