Pressenævnet kritiserer Jyllands-Posten for ikke at anonymisere eller afindeksere artikel

En klager indbragte en sag for Pressenævnet, idet Jyllands-Posten havde afvist hendes anmodning om at slette, anonymisere eller afindeksere en artikel fra 2005 med titlen ”Sygeplejerske forsøgte at dræbe patient”. Klageren mente, at afvisningen var i strid med god presseskik, især med henblik på hendes og hendes børns ret til privatlivets fred, da artiklen fortsat var let tilgængelig via søgemaskiner og påvirkede hendes børns efternavn.

Sagen var tidligere behandlet af Pressenævnet, som i oktober 2021 fandt grundlag for afindeksering, men genoptog sagen i marts 2022 efter nye oplysninger fra Danske Medier om de tekniske muligheder for afindeksering. Dansk Journalistforbund bekræftede, at mediernes søgemaskiner enten afindekserer en artikel helt, eller ej, og at en afindekseret artikel i realiteten ikke kan søges frem ved en almindelig søgning, medmindre den eksakte URL kendes.

Klageren fremhævede, at artiklen krænker hendes og hendes børns privatliv, da den kan findes ved søgning på hendes tidligere efternavn, som nu er hendes børns. Hun påpegede, at andre medier (Ekstra Bladet, B.T., Politiken og Berlingske) havde imødekommet lignende anmodninger ved enten at anonymisere eller afindeksere deres artikler om samme sag, med den begrundelse at hun ikke er en offentlig person, har en ren straffeattest (løsladt efter halv tid), og at sagen ikke længere har væsentlig offentlig interesse.

Jyllands-Posten afviste anmodningen med henvisning til, at langvarige straffe for alvorlige forbrydelser er undtaget fra overvejelser om sletning, anonymisering eller afindeksering ifølge fortolkningsbilaget til punkt B. 8 i de vejledende regler for god presseskik. Mediet argumenterede for, at en dom på otte års fængsel for drabsforsøg, brandstiftelse og dokumentfalsk, begået i en betroet stilling som sygeplejerske, er af varig offentlig interesse. Jyllands-Posten fastholdt, at det er klagerens ansvar at forklare sin fortid for sine børn, og at hendes navneskifte allerede vanskeliggør identifikation.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet behandlede sagen under punkt B. 8 i de vejledende regler for god presseskik, som omhandler muligheden for at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger. Nævnet anerkendte, at artiklen indeholder personoplysninger af følsom karakter, der er særligt belastende for klageren.

Et flertal af nævnsmedlemmerne (formand Jesper Rothe, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen) udtalte kritik af Jyllands-Posten for ikke at have imødekommet klagerens anmodning om anonymisering eller afindeksering af artiklen. Flertallet lagde vægt på:

• At der var gået 16 år siden dommen.
• At klageren ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet.
• At hun ikke er en offentlig person.
• At hun siden dommen ikke har måttet arbejde som sygeplejerske.

Et mindretal (Anja Lundberg Andersen) fandt ikke grundlag for kritik, idet der var tale om flere alvorlige forbrydelser begået af en 36-årig i en betroet stilling, hvilket fortsat havde væsentlig offentlig interesse. Mindretallet lagde også vægt på, at klageren havde skiftet efternavn, hvilket umiddelbart gjorde hende uidentificerbar i relation til artiklen.

Pressenævnet afgjorde sagen efter flertallets indstilling og udtalte kritik af Jyllands-Posten. Da klageren ikke ønskede kendelsen offentliggjort i Jyllands-Posten, pålagde nævnet ikke den ansvarshavende redaktør at offentliggøre kritikken i medfør af Medieansvarsloven § 49.