Pressenævnet: Afvisning af opfølgende artikel om påtaleopgivelse og frifindelse ikke i strid med god presseskik

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over Jyllands-Postens afvisning af at bringe omtale af en påtaleopgivelse og en frifindelse, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat.

Jyllands-Posten havde i november 2018 bragt en artikel om en departementschef, hvoraf det fremgik, at et læk til Politiken stammede fra "en fjendtlig medarbejder, der nu er politianmeldt". Klageren, den omtalte medarbejder, blev i oktober 2018 sigtet for tyveri og brud på tavshedspligten. Sigtelsen for brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og han blev frifundet for tyveri ved Østre Landsret i januar 2022.

Klagerens synspunkter

Klageren argumenterede for, at selvom han var anonymiseret i artiklen, var han identificerbar for tidligere kolleger, hvilket førte til social isolation. Han ønskede en opfølgende artikel for at korrigere det offentlige indtryk og oplyse om sagens udfald. Han påpegede, at politisagen i Jyllands-Postens artikel fejlagtigt blev forbundet med offentlighedslovsskandalen, mens den reelt handlede om andre lækager. Klageren fremhævede også, at Jyllands-Postens dækning af sagen havde været omfattende, hvilket yderligere understøttede behovet for en opfølgning.

Jyllands-Postens synspunkter

Jyllands-Posten afviste at bringe en opfølgende artikel. De anførte, at den oprindelige artikel var et fødselsdagsportræt af departementschefen og ikke en retsreportage om klageren, som kun var omtalt anonymiseret som en journalistisk nødvendig oplysning. Mediet mente, at der ikke var journalistisk interesse i at omtale byretsdommen eller appelsagen, og at en opfølgning på en artikel fra 2018, der nu var historisk materiale, ikke ville give mening.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærkede, at de vejledende regler for god presseskik (punkt C. 2 og C. 3) foreskriver, at omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, selv når en person er anonymiseret. Nævnet lagde til grund, at klageren blev sigtet og senere frifundet for de nævnte forhold.

Imidlertid fandt Pressenævnet, at Jyllands-Postens omtale i fødselsdagsportrættet, hvor det fremgik, at et læk stammede fra "en fjendtlig medarbejder, der nu er politianmeldt", samt generel omtale af ytringsfrihed og lækagesager i andre artikler, ikke var tilstrækkelig til at henføre omtalen under de vejledende regler for god presseskik punkt C. 3 som en retsreportage vedrørende klagerens specifikke straffesager. På denne baggrund fandt Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten for at have afvist at omtale påtaleopgivelsen og frifindelsen af klageren.