Pressenævnet: Afvisning af omtale af frifindelse ikke i strid med god presseskik

Pressenævnet har behandlet en klage fra en person, der ønskede, at Fagbladet Journalisten skulle omtale hans frifindelse for tyveri. Klageren mente, at Journalistens afvisning tilsidesatte god presseskik, især da mediet tidligere havde dækket en Pressenævnet-kendelse, hvor Berlingske fik kritik for ikke at omtale en opgivet sigtelse mod klageren.

Klageren, der tidligere var ansat i Økonomi- og Indenrigsministeriet, blev i 2018 sigtet for tyveri og brud på tavshedspligten. Sigtelsen for brud på tavshedspligten blev opgivet i 2019, og Østre Landsret frifandt ham for tyveri i januar 2022. Selvom klageren ikke var navngivet i Journalistens artikel om Pressenævnets kritik af Berlingske, oplevede han sociale konsekvenser og ønskede en opfølgende omtale af frifindelsen for at rette op på dette.

Journalistens argumentation

Fagbladet Journalisten fastholdt, at de ikke var forpligtet til at bringe en opfølgende artikel. De fremhævede, at deres omtale af sagen var en kort note, der primært vinklede på Pressenævnets kendelse mod Berlingske. Journalisten argumenterede for, at der ikke var noget i deres artikel, der kunne identificere klageren, og at deres dækning ikke var "omfattende" eller "hovedomtalen" af sagen, hvilket var afgørende for Pressenævnets kritik af Berlingske i den tidligere sag. Journalisten påpegede også, at de to yderligere artikler, klageren henviste til, ikke omhandlede de specifikke sigtelser for tyveri og tavshedspligtbrud.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet, der er etableret under Medieansvarsloven, lagde til grund, at de vejledende regler for god presseskik, herunder punkt C. 2 og C. 3, foreskriver, at omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, uanset om den sigtede er anonymiseret. Nævnet bemærkede, at Journalisten ikke direkte havde omtalt straffesagen mod klageren i sine artikler. Journalistens omtale var begrænset til en artikel om Pressenævnets kritik af Berlingske, hvor klagerens sigtelser og den opgivne tavshedspligtsigtelse blev nævnt. Øvrige artikler omhandlede generel åbenhed i offentlig forvaltning.

Pressenævnet fandt, at Journalistens dækning ikke var tilstrækkelig omfattende til, at omtalen af klagerens straffesager kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C. 3. På denne baggrund fandt Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Journalisten for at have afvist at omtale frifindelsen af klageren for tyveri.