Pressenævnet: Fyens Stiftstidende ikke kritiseret for artikler om krænkelsessag

Klager indbragte en sag for Pressenævnet mod Fyens Stiftstidende vedrørende artiklerne ”Lokalpolitiker får oprejsning: Utroværdige vidner får politiet til at droppe MeToo-sag” og ”Krænkelsessag droppet på grund af mangel på troværdige vidner”. Klager mente, at god presseskik var tilsidesat, idet artiklerne var misvisende, og en tidligere partifælle var kommet til orde i artiklen, på trods af en angivelig aftale om det modsatte.

Sagsfremstilling og parternes synspunkter

Klager, en lokalpolitiker, havde kontaktet avisen for at forklare sin side af en sag om blufærdighedskrænkelse, efter at anklagemyndigheden havde droppet sagen mod ham. Han mente, at hans forklaring var mangelfuld og usammenhængende gengivet, og at vigtige informationer, såsom timingen af anmeldelsen op til kommunalvalget, var udeladt. Desuden var han utilfreds med, at den anmeldende part, Person 1, fik taletid i samme artikel, og at avisen undlod at indhente kommentarer fra andre relevante vidner.

Fyens Stiftstidende fastholdt, at artiklen fokuserede på den faktuelle substans – at der ikke ville blive rejst en straffesag – og at det var i overensstemmelse med god presseskik at lade begge parter komme til orde. Avisen oplyste, at Klager var blevet orienteret om, at avisen ikke ville bringe en artikel med udelukkende hans udlægning af sagen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærkede indledningsvist, at det er massemediernes indhold og handlemåde, der skal være i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34. Spørgsmål om ærekrænkelse falder uden for nævnets kompetence og hører under domstolene. Det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter Medieansvarsloven § 49.

Nævnet henviste til de vejledende regler for god presseskik, der foreskriver, at mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og at angreb og svar bør bringes i sammenhæng. Pressenævnet understregede redaktørens ret til at redigere mediet og vælge samt fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til informationen iagttages. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at der var indgået en aftale om, at kun Klager skulle komme til orde, eller at øvrige kilder skulle inddrages.

Pressenævnet konkluderede, at Fyens Stiftstidendes valg og fravalg af informationer, herunder kommentaren fra Person 1, lå inden for mediets redigeringsret. Nævnet lagde vægt på, at begge parters synspunkter var gengivet loyalt i artiklen. Det ændrede ikke på afgørelsen, at avisen havde fravalgt nogle af de oplysninger, som Klager havde givet i interviewet. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik i sagen.