Afgørelse om påstået forskelsbehandling pga. handicap ved manglende ansættelsestilbud

Klagen omhandlede påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med manglende tilbud om ansættelse som jurist. Ligebehandlingsnævnet fandt, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke blev tilbudt stillingen.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. Loven fastslår i Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger. Ved sager om forskelsbehandling anvendes princippet om delt bevisbyrde, som beskrevet i Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Sagens omstændigheder og nævnets vurdering

Klager, der lider af ordblindhed, søgte i 2021 en af tolv ledige juriststillinger. Han blev afvist med den begrundelse, at en anden kandidat var mere kvalificeret, især med hensyn til erfaring inden for det familieretlige område. Klager gjorde gældende, at han var udsat for direkte forskelsbehandling, da han ikke fik mulighed for at aftale et passende samtaletidspunkt, og fordi han ikke blev tilbudt en af de tolv stillinger, idet han mente at have fortrinsret som handicappet, da han var lige kvalificeret.

Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet lagde vægt på, at alene det forhold, at klager ikke blev tilbudt en af de ledige stillinger, ikke er tilstrækkeligt til at påvise faktiske omstændigheder for forskelsbehandling. Nævnet tog ikke stilling til, om klager lider af et handicap omfattet af forskelsbehandlingslovens bestemmelser. Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab i henhold til reglerne i Lov om Ligebehandlingsnævnet.