Ventetid på tandlægetid var ikke handicapdiskrimination trods krav om særlige tidspunkter

Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at en klager med PTSD og servicehund ikke blev udsat for forskelsbehandling i strid med Handicapdiskriminationsloven § 5, stk. 1 i forbindelse med bestilling af tandlægetider. Klageren, der har en servicehund, oplevede indledningsvist vanskeligheder med at medbringe hunden til tandlægen, angiveligt på grund af hygiejne- og allergihensyn. Efter dialog blev det dog aftalt, at klageren kunne medbringe sin servicehund, såfremt tiderne blev lagt sent fredag eftermiddag for at minimere gener for andre patienter.

Klagerens påstand

Klageren gjorde gældende, at kravet om særtider og den deraf følgende længere ventetid udgjorde direkte forskelsbehandling på grund af handicap. Klageren afviste, at der var fyldt i venteværelset på andre tidspunkter, og at de sene tider alene var til indklagedes fordel.

Indklagedes forsvar

Tandlægen afviste påstanden om forskelsbehandling og forklarede, at så snart servicehundens funktion var klarlagt, blev adgang tilladt. Tandlægen fremhævede, at den aftalte ordning var et gensidigt kompromis, og at ventetid på 2-4 uger var normalt for ikke-akutte tider. Ved akut behov blev der desuden tilbudt en fremrykket tid, som klageren dog afviste.

Nævnets vurdering

Nævnet, der behandler klager over forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet i henhold til Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, lagde til grund, at klageren fik mulighed for at bestille tid med sin servicehund, og at hunden ikke blev nægtet adgang. Nævnet vurderede, at klageren ikke blev behandlet ringere end andre i en tilsvarende situation, idet der kan forekomme ventetid ved tandlægebestilling, og klagerens akutte behov blev imødekommet med en fremrykket tid. På den baggrund fik klageren ikke medhold i sin klage.