Afvisning af klage over ankenævns afgørelse om betaling for flextur

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle en klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med et ankenævns afgørelse vedrørende en flextur. Klageren, der har autisme, mente, at ankenævnets afgørelse var baseret på forudsætninger, som en person med hans handicap ikke ville kunne opfylde, herunder vanskeligheder med at håndtere pludselige ændringer og bevæge sig hurtigt til afhentningsstedet.

Nævnets kompetence og afvisning

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet i henhold til Handicapdiskriminationsloven. Nævnet vurderede dog, at den foreliggende klage i sin helhed vedrørte anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning end den, der er omfattet af nævnets kompetence. Det fremgår af forarbejderne til Handicapdiskriminationsloven § 2, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder. Da det indklagede ankenævn sidestilles med en forvaltningsmyndighed i denne sammenhæng, og klagen angik indholdet af ankenævnets afgørelse og ikke sagsbehandlingen, afviste Ligebehandlingsnævnet at behandle sagen i medfør af Lov om Ligebehandlingsnævnet § 8. Nævnets kompetence er fastlagt i Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.