Afslag på behandling af person med Aspergers syndrom ikke ulovlig forskelsbehandling

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af handicap, idet klager fik afslag på behandling hos indklagede med henvisning til sin diagnose Aspergers syndrom. Klagen omfattede desuden påstand om chikane, da klager blev bedt om at fortælle om seksuelle overgreb, før hun fik afslag på behandling.

Ligebehandlingsnævnet, som behandler klager over forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet efter Handicapdiskriminationsloven § 2, vurderede, at klager havde et handicap i lovens forstand. Dette blev fastslået ud fra en udskrivningsepikrise, der dokumenterede klagers diagnose og de medfølgende vanskeligheder med social interaktion og kommunikation.

Afslag på behandling

Klager påviste faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte forskelsbehandling, da hun fik afslag på behandling udelukkende på grund af sit Aspergers syndrom. Det påhvilede herefter indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling, jf. Handicapdiskriminationsloven § 10. Indklagede forklarede, at de ikke besidder den nødvendige ekspertise til at behandle personer med en autismediagnose, da det kræver specialiseret viden inden for både senfølgereaktioner og autismespektrum. Nævnet fandt, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål og nødvendig for at opnå dette formål, og at der var et rimeligt forhold mellem målet og indgrebet, jf. Handicapdiskriminationsloven § 7. Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Påstand om chikane

Klager oplevede det som krænkende og grænseoverskridende at skulle dele følsomme oplysninger om seksuelle overgreb, for derefter at blive afvist på grund af sin diagnose. Chikane defineres som uønsket optræden i relation til en persons handicap, der krænker værdigheden og skaber et ubehageligt klima. Selvom nævnet anerkendte, at klager utvivlsomt havde en ubehagelig oplevelse, fandt de ikke grundlag for at fastslå, at der var tale om chikane i lovens forstand. Nævnet noterede sig dog, at indklagede efterfølgende har ændret rækkefølgen af visitationskriterierne, så spørgsmål om psykiatriske diagnoser stilles før spørgsmål om overgrebshistorik. Klager fik heller ikke medhold i denne del af klagen. Ligebehandlingsnævnet afgør enkeltsager og har ikke mulighed for at bringe problematikken videre i det politiske system.