Afskedigelse af specialkonsulent med bipolar lidelse ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen af en specialkonsulent med bipolar lidelse ikke var i strid med Forskelsbehandlingsloven § 2. Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen.

Klager havde været sygemeldt helt eller delvist fra maj 2017 til maj 2019 på grund af en bipolar lidelse, som nævnet anerkendte som et handicap i henhold til Forskelsbehandlingsloven § 1. Det fremgik af lægelige oplysninger, at klagers fremtidige arbejdsstyrke sandsynligvis ville være begrænset til 25-30 timer ugentligt.

Arbejdsgivers tilpasningsforpligtelse

Da klager påviste faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling, påhvilede det arbejdsgiveren at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, jf. Forskelsbehandlingsloven § 7 a. Dette inkluderede at vise, at pligten til at foretage hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger var opfyldt, som beskrevet i Forskelsbehandlingsloven § 2 a.

Arbejdsgiveren havde iværksat en række omfattende skånehensyn, herunder:

• Nedsættelse af den ugentlige arbejdstid i genoptrapningsplaner
• Ændring af arbejdsopgaver
• Omplacering til et trygt kontor
• Personlig assistance

På trods af disse tilpasninger var klager ikke i stand til at fuldføre genoptrapningsplanerne eller varetage stillingen som specialkonsulent. Nævnet vurderede derfor, at klager, uanset de rimelige tilpasningsforanstaltninger, ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen.