Afgørelse om manglende telefonisk kontakt og handicapdiskrimination

En ordblind klager indbragte en sag for Ligebehandlingsnævnet vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af handicap. Klagen omhandlede den indklagede statslige styrelses begrænsede muligheder for telefonisk kontakt ved tekniske problemer med en hjemmeside, hvor kun skriftlig kontakt via mail var mulig. Klageren anførte, at dette begrænsede hans adgang til information og service, da han som ordblind havde svært ved skriftlig kommunikation.

Ligebehandlingsnævnet behandlede klagen i henhold til Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 5, som fastlægger nævnets kompetence. Nævnet konkluderede, at den indklagede styrelse ikke havde handlet i strid med Handicapdiskriminationsloven § 2 eller Handicapdiskriminationsloven § 3.

Nævnets vurdering

Nævnet vurderede, at klagen vedrørte spørgsmål om tilgængelighed. Det blev fremhævet, at Handicapdiskriminationsloven ikke indebærer en generel pligt til tilgængelighed, herunder adgang til kommunikation via telefonisk henvendelse. Forarbejderne til loven indikerer, at yderligere krav til tilgængelighed skal behandles under anden lovgivning og i de relevante sektorspecifikke klageinstanser.

På baggrund af dette fik klageren ikke medhold i sin klage, da den begrænsede telefontid ikke blev anset for at udgøre forskelsbehandling i strid med Handicapdiskriminationsloven. Sagen blev behandlet efter Lov om Ligebehandlingsnævnet § 9, stk. 1 og Lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1 vedrørende klagebehandling.