Pressenævnet: Ekstra Bladets dækning af [Klager]s Discord-aktiviteter ikke i strid med god presseskik

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager] mod Ekstra Bladet vedrørende en række artikler, der omhandlede hans adfærd på Discord-serveren "[Servernavnet]". Klagen vedrørte påstande om grov sexsnak med mindreårige og pres til at se en selvmordsvideo, samt Ekstra Bladets journalistiske metoder.

Klagefrist og afvisning af klagepunkt

Pressenævnet fastslog, at klager over overtrædelse af god presseskik skal indgives inden for 12 uger efter offentliggørelsen, jf. Medieansvarsloven § 34, stk. 2. Selvom visse artikler var påklaget for sent, fandt nævnet, at de havde tilstrækkelig indholds- og tidsmæssig sammenhæng til at indgå i den samlede behandling. Et klagepunkt vedrørende brug af et privat foto blev dog afvist, da det ikke havde tilstrækkelig sammenhæng med den øvrige klage.

Vurdering af god presseskik

[Klager] klagede over, at Ekstra Bladet havde bragt yderst krænkende og udokumenterede beskyldninger mod ham, som ikke var tilstrækkeligt efterprøvet. Pressenævnet understreger mediernes opgave med at bringe korrekt information og udvise kritik over for nyhedskilder, især når udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, der kan virke agtelsesforringende, skal efterprøves i særlig grad, primært ved forelæggelse for den pågældende.

Sexsnak med mindreårige

Nævnet fandt, at Ekstra Bladet havde tilstrækkeligt faktuelt grundlag for at bringe beskyldningerne om, at [Klager] førte grove seksuelle samtaler med mindreårige på Discord. Dette blev underbygget af fremlagte lydoptagelser, hvor [Klager] fortsatte samtaler om sex, selv efter han blev opmærksom på, at deltagere var 13-14 år. Nævnet udtalte ikke kritik, da [Klager] havde fået mulighed for at forholde sig til beskyldningerne i artiklens faktaboks. Påstanden om, at [Klager] viste billeder af penistorturredskaber, blev også fundet dækket af dokumentation, da links til Wikipedia-artikler med sådanne billeder var delt i chatten.

Partistøtte og Discord-server

Vedrørende udsagnet om, at [Klager] var "nægtet mulighed for at genopstille" og var "årligt berettiget til over to millioner kroner i partistøtte", fandt nævnet, at det kunne have fremgået tydeligere, at det var [Klager]s parti, der var udelukket, og at udelukkelsen var tidsbegrænset. Dog blev unøjagtigheden ikke anset for væsentlig nok til kritik. Påstanden om, at [Klager] oprettede Discord-serveren i februar 2020, blev ikke kritiseret, da artiklen blot angav, at serveren blev oprettet efter fjernelsen af hans YouTube-konto. Nævnet fandt også, at Ekstra Bladet havde tilstrækkelig dækning for, at [Klager]s samtaler ofte handlede om sex og vold til langt ud på natten, og at han "udnyttede" drengenes fascination, da dette fremstod som avisens subjektive vurdering.

Skjult optagelse og forelæggelse

[Klager] klagede over en skjult optagelse af en telefonsamtale. Pressenævnet fastslog, at en lydoptager er et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, der taler med en journalist, må forvente, at samtalen optages. Da [Klager] var bekendt med, at han talte med en journalist, udtalte nævnet ikke kritik af, at samtalen blev optaget og gengivet. Vedrørende en tidligere partileder, der udtalte sig kritisk om [Klager], fandt nævnet, at udsagnene var subjektive vurderinger og derfor ikke krævede forelæggelse.

Fejlcitat og selvmordsvideo

[Klager] klagede over et fejlcitat ("Så det er forældrenes skyld") i artiklen om selvmordsvideoen. Ekstra Bladet havde rettet fejlen online og i den trykte avis efter klagen. Nævnet fandt, at rettelsen var behørig, selvom den kunne være foretaget hurtigere, og udtalte ikke kritik, da fejlen ikke var tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen. Vedrørende påstanden om, at [Klager] "pressede" unge til at se en selvmordsvideo, fandt nævnet, at dette fremstod som Ekstra Bladets subjektive vurdering, og at [Klager] havde fået mulighed for at forholde sig til beskyldningerne. Nævnet udtalte heller ikke kritik af, at Ekstra Bladet ikke havde spurgt en professor om YouTubes ansvar for at vise videoen, da dette lå inden for redaktørens redigeringsret.

Omtale af politianmeldelse og skyldsspørgsmål

[Klager] klagede over omtalen af Red Barnets politianmeldelse mod ham og en professors udtalelser om, at han var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232. Pressenævnet fandt, at det havde klar almen interesse at omtale politianmeldelsen mod en kendt politiker, selvom den ikke havde ført til politiets indgriben. Nævnet udtalte ikke kritik, da [Klager]s afvisning af beskyldningerne var gengivet. Vedrørende professorens udtalelser om skyld fandt nævnet, at de klart fremstod som subjektive vurderinger, og at det fremgik, at sagen endnu ikke var afgjort af myndighederne. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.