Pressenævnet: Frihedsbrevet ikke i strid med god presseskik i artikler

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager], [Selskab 1] og [Selskab 2] mod Frihedsbrevet vedrørende to artikler publiceret i december 2021. Klagerne mente, at Frihedsbrevet havde tilsidesat god presseskik ved at bringe ukorrekt og skadelig information samt ved at afvise at slette artiklerne.

Pressenævnets kompetence og afgørelse

Pressenævnet fastslog indledningsvist sin kompetence til at afgøre sager om tilsidesættelse af god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34. Nævnet kan dog ikke pålægge et medie at fjerne omtale eller tage stilling til spørgsmål om genmæle, medmindre der er fremsendt et konkret forslag, som mediet har afvist, jf. Medieansvarsloven § 36, stk. 1. Spørgsmål om overtrædelse af straffeloven falder uden for nævnets kompetence.

Vurdering af god presseskik

Klagerne anførte, at artiklerne indeholdt udokumenterede og ukorrekte påstande, der kunne skade virksomhederne, og at vinklingen var miskrediterende. Pressenævnet vurderede de enkelte klagepunkter i lyset af de vejledende regler for god presseskik, der foreskriver, at medier skal bringe korrekt og hurtig information og kontrollere oplysningers rigtighed (punkt A.1).

• Omtale af byggepladser: Nævnet fandt, at omtalen af byggepladserne som "hans byggepladser" var acceptabel, da [Klager] og [Selskab 1] er bygherre. Der blev ikke udtalt kritik.
• Illegale arbejdere: Påstanden om illegale arbejdere fra Østeuropa havde tilstrækkelig dækning i faktiske forhold, og klagerne var kommet til orde. Ingen kritik.
• Ubetalte regninger og kreditoroversigt: Nævnet kunne ikke tage stilling til oplysningernes korrekthed, men bemærkede, at klagerne var kommet til orde. Formuleringen om "forbundne kar" blev anset for en subjektiv vurdering. Ingen kritik.
• Reference til "The Wolf of Wall Street": Oplysningen om, at [Klager] havde refereret til Jordan Belfort, havde tilstrækkelig dækning i faktiske forhold (internt mødereferat). Ingen kritik.
• Donationer til Socialdemokratiet: Spørgsmålet "Vil Socialdemokratiet betale pengene tilbage?" blev anset for en subjektiv kommentar fra Frihedsbrevet. Ingen kritik.
• Samarbejde med HA-præsident: Omtalen af samarbejdet med [Person E] havde tilstrækkelig dækning i faktiske forhold, og klagerne var kommet til orde. Ingen kritik.
• Vinkling: Nævnet fandt, at redaktørens valg og fravalg af informationer lå inden for redigeringsretten, især da klagernes afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgik. Ingen kritik.
• Kilder og fremskaffelse af materiale: Selvom brugen af anonyme kilder og interne oplysninger kræver skærpet agtpågivenhed (punkt A.2), fandt nævnet, at det fremgik tilstrækkelig klart, hvor beskyldningerne kom fra, og klagerne havde fået mulighed for at forholde sig til kritikken. Ingen kritik.
• Efterfølgende artikel: Nævnet fandt, at omtalen af korrespondancen mellem parterne var inden for mediets redigeringsret, da der ikke forelå en aftale om fortrolighed. Ingen kritik.

Anmodning om sletning (punkt B.8)

Klagerne anmodede om sletning af de to artikler. Pressenævnet bemærkede, at muligheden for at kritisere et medie for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering (punkt B.8) som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om særligt belastende, følsomme eller private oplysninger.

Nævnet vurderede, at artiklerne omhandlede klagernes erhvervsmæssige virke, økonomiske forhold, forbindelse til Hells Angels og donationer til et regeringsparti. Disse forhold blev anset for at have almen interesse og ikke for at være følsomme eller private i en grad, der var særligt belastende. Da der heller ikke var udtalt kritik af artiklerne i øvrigt, fandt nævnet ikke tungtvejende grunde til at hindre artiklernes tilgængelighed. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af Frihedsbrevets afvisning af at slette artiklerne.