Ekstra Bladet ikke kritiseret for afvisning af anonymisering i [Ugeblad]-sag

Klager har indbragt en sag for Pressenævnet, idet Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om at anonymisere eller afindeksere 34 artikler vedrørende den såkaldte ”Ugeblad-sag”, hvilket klager mener tilsidesætter god presseskik. Artiklerne, der omhandler klagers straffedom i sagen, blev publiceret på ekstrabladet.dk i perioden fra juni 2014 til februar 2020.

Klager har anført, at den fortsatte tilgængelighed af artiklerne, hvor hans navn fremgår, belaster hans arbejdsmæssige fremtid og privatliv, da de kan søges frem ved en navnesøgning. Han har ikke haft et "rigtigt" job siden sagens begyndelse i 2014, og hans fængselsstraf sluttede for over tre år siden, ligesom de civile sager er afsluttet. Han har desuden fremhævet, at andre medier som Journalisten og Politiken har imødekommet lignende ønsker ved at anonymisere ham som ”tys-tys-kilden”.

Ekstra Bladet har afvist anmodningen om at hindre tilgængeligheden af artiklerne. Mediet har fremhævet, at klager som systemoperatør uberettiget skaffede sig adgang til og videresolgte private kreditkortoplysninger om kendte personer, hvilket var systematisk og omfattende. Sagen, der er enestående i dansk mediehistorie, havde betydelig samfundsmæssig og offentlig interesse og rejste principielle spørgsmål om pressens arbejdsmetoder, presseetik, privatlivets fred og datasikkerhed. Ekstra Bladet har henvist til, at det af de vejledende regler for god presseskik, Medieansvarsloven § B. 8, fremgår, at et medie "kan" hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte oplysninger "i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt”. Mediet mener, at de har en vid adgang til at skønne, og at Pressenævnet kun undtagelsesvist bør tilsidesætte dette skøn. Ekstra Bladet har desuden argumenteret for, at artiklerne ikke indeholder "følsomme eller private oplysninger" om klager, og at den massive mediedækning af sagen gør det meningsløst at pålægge et enkelt medie at begrænse offentliggørelsen.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet har generelt vurderet, at anvendelsen af Medieansvarsloven § B. 8 og muligheden for kritik af et medie for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den omtalte person.

I den konkrete sag anerkender Pressenævnet, at artiklerne om klagers dom indeholder personoplysninger af følsom karakter, der må betragtes som særligt belastende for ham. Nævnet finder dog ikke, at Ekstra Bladets afvisning af anmodningen om anonymisering eller afindeksering udgør en overtrædelse af god presseskik, selv fem et halvt år efter dommens afsigelse. Nævnet har i sin afgørelse lagt vægt på:

• Sagens karakter, alvor og omfang.
• Den tid, der er gået siden dommen.
• At der er tale om forhold af væsentlig offentlig interesse.
• At klager udnyttede sin position som systemoperatør i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode.

På baggrund heraf finder Pressenævnet ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet.