DR kritiseres ikke for at afvise anonymisering af artikler om [Ugeblad]-sagen

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over DR's afvisning af at anonymisere eller afindeksere otte artikler vedrørende den såkaldte ”Ugeblad-sag”, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Artiklerne, der blev bragt af DR mellem november 2016 og april 2017, omhandlede Klagerens straffedom i forbindelse med sagen, hvor han blev idømt halvandet års ubetinget fængsel for at have skaffet og solgt kreditkortoplysninger om kendte personer.

Klageren anførte, at omtalen belaster hans arbejdsmæssige fremtid og privatliv, og at han ikke har haft et ”rigtigt” job siden sagens udspring. Han påpegede, at afsoningen af hans straf sluttede for over tre år siden, og at de civile sager er afsluttet med frifindelse. Han henviste desuden til, at fagbladet Journalisten havde imødekommet hans ønske om anonymisering.

DR afviste anmodningen med henvisning til, at Ugeblad-sagen anses for en af Danmarkshistoriens største medieskandaler, og at Klageren modtog den strengeste straf i sagskomplekset. DR fremhævede sagens alvor, omfang og den betydelige offentlige interesse, samt at Klageren udnyttede sin position til at skaffe oplysninger uden samfundsmæssig værdi. DR argumenterede også for, at informationen om Klageren er så udbredt, at anonymisering eller afindeksering ikke ville have en reel effekt.

Pressenævnet vurderede sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, specifikt Medieansvarsloven § B.8, som omhandler muligheden for at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger i digitale medier. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af denne regel og muligheden for kritik af et medie for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den omtalte person.

Pressenævnet anerkendte, at artiklerne indeholder personoplysninger af følsom karakter, der er særligt belastende for Klageren. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere DR for at have afvist anmodningen om anonymisering eller afindeksering, selvom der var gået omkring fem et halvt år siden domsafsigelsen. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang, den væsentlige offentlige interesse, samt at Klageren udnyttede sin position som systemoperatør hos IT-virksomheden.